søndag den 31. oktober 2010

Drømme om Kina

"Hvad forestiller du dig at lave, når vi lander i Bejing, altså inden vi har fået ungen?"

Et såre simpelt og alligevel så vanskeligt et spørgsmål.

Min indre grådige oplevelsesdrage siger: "Jeg skal se det hele + det løse!"
Min Kinababy-higer siger: "Jeg er sgu ikke kommet til Beijing for at være turist!"

Vi har haft en lille snak om rejsen, om det der skal ske og alt det, vi alligevel ikke kan vide eller forberede os på, men som fylder mere og mere. Det er stort og meget tårefremkaldende at høre Gemalen omtale sig selv som Far og vide, at der ligger maaaaaange tanker og ideer bag de få ord.

Pyha... suuuuuuuuuuk.

November!
Skrid venligst af Helvede til!
December!
Jul!
Nytår!
Skrid også venligst af Helvede til i en lind strøm af champagne og vaccinationer.
Forsvind i en allerhelvedes fart og lad os komme til Kina.
Lad os få lov til at rode med lortebleer, søvnfattige nætter, sutteflasker, skrigeture og et barn, der flitsbuer af raseri!
Lad os blive grå og gennemsigtige af mangel på søvn.
Lad os få begyndt det liv, vi har higet efter i snart 9 år.
Lad os få lov at få et meget stort ønske opfyldt.

1 kommentar:

  1. Karen, jeg elsker disse linjer:

    Lad os få lov til at rode med lortebleer, søvnfattige nætter, sutteflasker, skrigeture og et barn, der flitsbuer af raseri!
    Lad os blive grå og gennemsigtige af mangel på søvn.

    Selvom jeg - og andre - bander det langt væk, så er det jo det, der giver dagligdagen det allersidste krydderi. ;-) Ville ikke være det foruden!

    Snart Karen, snart!

    SvarSlet