torsdag den 14. oktober 2010

Nålefilt

Der fremkom noget nyt med akupunkturen i dag:

Ro. Overskud.
Jeg kunne trække vejret frit.
De nåle, der gjorde stjerne sindssygt ondt i mandags, var mærkbart mindre smertefulde og jeg kunne slappe næsten helt af.
Og dog.

I højre underarm skal sættes 3 nåle, som Jes måtte pille ud igen, for det gjorde så ubærligt ondt. En i underarmen og 2 på indersiden af håndleddet.
Min arm skriger og brænder. Stik af smerte jager ned i hånden og får det hel til at låse, så nålen mærmest skruer sig ned.

De måtte ud.
De trigger punkter, der påvirker vrede, angst, uro, nervøsitet og depression.
No wonder, det gør ondt.

Men, alt i alt er det godt. Trygt.
Hele kroppen sitrede, energien brusede og jeg følte mig levende. Det prikkede og varmede, små nap i huden, der fik blodet til at rulle.

Jeg fik lidt med mig, som jeg vil overveje:

Det er ikke nødvendigvis det rette for mig ikke at være ude i verden. Ikke at være i rotation, i bevægelse. Stilstanden lige nu åbner porte i mit hoved til altet, som vil forvirre mig og skabe uro i mit hoved, som skal ud gennem kroppen, ud gennem aktivitet, kreativitet, arbejde, samhørighed med mennesker...

Jeg kan ikke overrules af nogen, jeg ikke lader mig overrule af. Har jeg givet nogen magten overmig, kan jeg tage den tilbage. Finde styrken, sige fra og tage magten over sig selv tilbage.

Jeg er et ildmenneske. Gad vide, hvad det er?
Det er sikkert rigtigt, men hvad er det?

Jeg har det godt. Er lettet, glad og nok også lidt fjollet, fordi det føles rigtigt lige nu.

YAY!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar