Himlen Runt Hörnet og Qi 氣

Jeg har sunget den sang rigtig mange gange i den sidste stykke tid.
Er Universet ved at fortælle os noget eller er det blot ønsketænkning og kuller?

Me don't know...

Nå, uanset. Venteboblen-hoppehjertet-varmehoppebolden og alt det andet "Uhhhhh- Kinababy!!!!" kører nede i maven og det må gerne være der- det gør mig glad. :-)
Kineserne mener, at kroppens energi - Qi  氣- kommer fra et sted under navlen, der kaldes Dan Tian 丹田 . Det er der, man henter luften fra, når vejret skal trækkes helt ned i tæerne, hvorfra energien hentes til både det sure og det søde.
Jeg er ved efterhånden at være meget gode venner med Dan Tian og jeg trækker meget på den, men jeg kan også mærke, at det jeg henter derfra, får jeg igen på forunderlig vis.

I morgen venter en stor voksen-beslutning, for vi tager i banken for at underskrive lån til vores byggeprojekt. Hold dakæft; at få udvidet 110 kvm med ekstra 80-nye badeværelser, flere værelser og en ny stue + ikke at forglemme en forhåbentlig fuldstændig forrygende udsigt ind over byen fra vestgavlen, der skal bygges op i glas og aluminium-profiler! YAY!
Me like!

Senere i morgen starter vi vores dejlige gyldne lyn og smutter til Herning for at høre Hans Lilla Højhed, Prince.
Jeg glæder mig til at gense ham - det er 20 år siden sidst! - og jeg glæder mig til at skråle med på de sange, der om nogen er soundtracket til min ungdom:
Bussen til skolen, ca. 1987 - der sidder skolens nye pige (vi var ca. 65 elever, så alle kendte alle) og hun hører sgu også Prince. Ahh, a kindred spirit.
Hun blev min bedste ven og følgesvend i mange år og jeg nyder stadig at have hende i mit liv.
Dage og uger på værelset, hvor jeg havde bøffet Farmands B&O-pladespiller, indtil jeg fik min egen med diamantpick-up og hvor Parade blev voldspillet... - kassettebånd med LoveSexy, som skolens musiklærer allernådigst havde spillet over til mig...

I perioder vender jeg stadig tilbage til den lille funky mand og hans musikalske legeplads. Ikke bare for lige at få et kick af et hit eller to, men for at nyde hele fortællingen i et bestemt album. Nyde, at der ikke blot leges med toner og ord, men i den grad også med min verdensopfattelse. Lilla regn findes, sne i april... - tidernes tegn, fløde og ferskner.
Prince er musik-Qi - ren, rå kraft og livsnerve. Sex og lyst uden skam og uden tabu.

Det er vist ret sikkert, at Kinababyen kan store dele af U2's bagkatalog, før den kan synge Postmand Per (Guderne forbyde det!), men mon ikke moderen-in-spe vil gøre sit til, at øjestenen kan rock'e til "Kiss", inden bleen er smidt? Det tror jeg nok.