mandag den 7. november 2011

Taskerotter og bidesild

"Små hunde, der ikke er hunde, fordi størrelsen ikke rækker"! HAHAHAHA - en taskerotte!

Sild, DF, selvhøjtidelighed, ildsjæle...

Når jeg tænker over det, så er de de tre ovenstående nok også aversioner her i hytten. Pia K og Dumskabens Akse, som de hedder her i huset (Thulesen Dahl og Skaarup) er i mine øjne nogle af de farligste mennesker, vi har gående frit omkring.
Farlige, fordi de tror, de har fundet sandheden og spreder deres små giftigheder ud med så - desværre - fremragende retorik, at man ikke altid ser det komme.

Selvhøjtidelighed - hahaha, jeg var faktisk så knoldet og så selvvigtig i al min anerkendelses-spasme, at jeg tænkte, at hvis jeg jagter anerkendelsen er det jo fordi, jeg netop synes, at mit arbejde er så forbandet vigtigt - at jeg bliver selvhøjtidelig!
Åh, fy oh føj!
Forgive me Aragorn - I was wrong to despair!

Jeg tæver lige tilbage i anerkendelsen: Jeg tror, at hvis man arbejder i det felt, hvor anerkendelse er en fast del af samtale og omgangsformen, så korrumperer det. man blvier afhængig af det fix, det er at blive set og anerkendt for sig og sit. Er det så galt?
Næ, vel egentligt ikke, men anerkendelse hører vel kun hjemme, når der er noget at anerkende?!
Hvis jeg "meningsudveksler" med større kapitaler med et medmenneske, er det da pissefuckinglortetræls, at få anerkendelse for mine synspunkter. Nej for helvede! Sig, at du er totalt uenig og hvorfor! Det andet mudder kan jeg slet ikke finde ud af!

Jeg synes, at "en skovl er en skovl er en skovl", bliver undermineret og uklart, når anerkendelse skal blandes ind i det!
Anerkendelse af den andens standpunkt piller affekt og følelser ud af ligningen. Jamen for Fanden?! Skændes man ikke netop, fordi der er følelser involveret? Fordi det omdiskuterede emne er vigtigt for debattørerne?
Man tænker ikke klart, når man er i affekt. Nej. Korrekt.
Jeg tænker heller ikke klart, hvis jeg har drukket, men derfor kan jeg sgu stadig godt diskutere.

Ildsjæle - den må du uddybe, Christina; den ku' blive en interessant bidesild at hapse i!

Anyway - ovenstående er Karen og noget, Karen tæver lidt rundt i. Sådan lidt ammehjernefilosofi.
Moderen har været på besøg i barnets vuggestue og er igang med jordens største overbeviser-løgn: At Anton vil nyde at komme afsted og få nogle nye input, legekammerater og hvad har vi?!?!

Jo, deeeeeeeet... - vil han nok. Men fandentæveme ikke 8 timer om dagen!

Jeg takker ydmygst de ærede damer for input - det var fedt at tænke over ord og sprog.

onsdag den 2. november 2011

Anerkendelse

Anerkendelse!

Jeg har sådan et had/kærlighedsforhold til det ord.
På den ene side, vil jeg gerne have det og så alligevel ikke, for når folk bruger ordet åbenlyst, står jeg sgu som oftest med kvalmen i halsen, fordi det bliver så skide påtaget.

Jeg anerkender din side af sagen - jeg hører, hvad du siger...
Årh, screw it!

Som I kan, er der lidt nye blogs på roll'en og de er altså af den grumme slags, af dem hvor kvinder folder sig ud i sprogets allerværste kalibre. Bitre, skumlende og frådende af syre over tidens trends, belagt med spelt, klid og designerhjem. Bitterfisserne versus speltkusser og urtekællinger.

Jeg har tænkt meget i dag over, om jeg mon kunne høre hjemme i en sådan kategori, om nogen.
Jeg er ikke speltagtig nok til det ene og Ninka Kernesund og jeg bliver sgu aldrig bud's, men jeg hader heller ikke nok til at kunne vælte galde ud.
Men læse det? Det er straks en helt anden sag og for fanden da, hvor kan jeg grine af de bitre kællinger, så på den front må jeg springe ud af skabet og gå til bekendelse:

Hellere være en bitterfisse end en speltkusse!

Og nu for at vende tilbage til mit yndlingsAndersAnd-ord: Anerkendelse:

Jeg proklamerer hermed, at jeg gerne vil anerkendes for følgende:
I dag har jeg gjort følgende: Ryddet op og gjort 185 kvm rent, ryddet op i skur og carport, kørt hele lortet på genbrugspladsen og nu skal igang med aftensmaden.
Jeg har kun tørret Anton af på hans far i en times tid - mest fordi han er en pest at have med på losseren...

Stik mig en glorie, tak...

Host op med jeres yndlingsaversioner - hadeord eller andet godt.