Anerkendelse

Anerkendelse!

Jeg har sådan et had/kærlighedsforhold til det ord.
På den ene side, vil jeg gerne have det og så alligevel ikke, for når folk bruger ordet åbenlyst, står jeg sgu som oftest med kvalmen i halsen, fordi det bliver så skide påtaget.

Jeg anerkender din side af sagen - jeg hører, hvad du siger...
Årh, screw it!

Som I kan, er der lidt nye blogs på roll'en og de er altså af den grumme slags, af dem hvor kvinder folder sig ud i sprogets allerværste kalibre. Bitre, skumlende og frådende af syre over tidens trends, belagt med spelt, klid og designerhjem. Bitterfisserne versus speltkusser og urtekællinger.

Jeg har tænkt meget i dag over, om jeg mon kunne høre hjemme i en sådan kategori, om nogen.
Jeg er ikke speltagtig nok til det ene og Ninka Kernesund og jeg bliver sgu aldrig bud's, men jeg hader heller ikke nok til at kunne vælte galde ud.
Men læse det? Det er straks en helt anden sag og for fanden da, hvor kan jeg grine af de bitre kællinger, så på den front må jeg springe ud af skabet og gå til bekendelse:

Hellere være en bitterfisse end en speltkusse!

Og nu for at vende tilbage til mit yndlingsAndersAnd-ord: Anerkendelse:

Jeg proklamerer hermed, at jeg gerne vil anerkendes for følgende:
I dag har jeg gjort følgende: Ryddet op og gjort 185 kvm rent, ryddet op i skur og carport, kørt hele lortet på genbrugspladsen og nu skal igang med aftensmaden.
Jeg har kun tørret Anton af på hans far i en times tid - mest fordi han er en pest at have med på losseren...

Stik mig en glorie, tak...

Host op med jeres yndlingsaversioner - hadeord eller andet godt.