Sarthed

Jeg er blevet sart.

Eller også har jeg fået skrællet alle de hårde lag af og er kommet ind til at en fin og sart kerne, jeg enten havde glemt, fortrængt eller noget tredje.

Jeg kan sidde i rare og trygge omgivelser med rare og dejlige mennesker og alligevel får jeg angstanfald. Ikke tsunami-store et, men dog nogle der kan mærkes så meget, at Gemalen fornemmer, at der er noget galt. Jeg lader mad og drikke stå, bliver tavs og koncentrerer mig om at trække vejret. Om at få ro på kroppen, for det var fysisk, jeg reagerer. Der er ro på knolden og kaos i kroppen.
Jeg sveder koldsved, fødder og hænder er kolde, hjertet hamrer og vejrtrækningen sidder oppe i halsen.
Om jeg kan begribe hvorfor.
Jeg vælger jo netop kun at være i omgivelser, jeg er tryg ved.

Men jeg er sart.
Blot et venligt og kærligt drilleri kan give tårer i øjnene og et gammelt hul åbner sig. Jeg får sådan en underlig sugende fornemmelse i kroppen.
Blev jeg ked af det, fordi jeg følte mig drillet? Uelsket? Hånet? Nedgjort?
Det ved jeg faktisk heller ikke, men det er stadig uvant for mig at reagere med at blive trist i stedet for bare at blive dame-muggen og hvisle et eller andet tilbage, som i den grad ætser.

Vandskræk.
For år tilbage tog vi på ferie med et vennepar til Midtfrankrig. Der var varmt og støvet. En eftermiddag hopper vi i en flod og bunden forsvinder under fødderne på mig. Siden den dag har vand og jeg ikke været en god kombi.
Så for ganske få år siden tog en pragtfuld kollega mig under sine vinger og med hendes kyndige vejledning, støtte og hjælp kom jeg i vandet og hun lærte mig glæden ved vand igen. Den evne til blidt at guide og samtidig formå at fjerne min skræk for vand - jeg var og er imponeret. På et halvt år fik jeg så meget styr på det våde element, at jeg kunne svømme 1500 m brystsvømning på et time...
I år fik jeg så svømmetimer i skolen og skulle træne op til bassinlivredderprøven.
Jeg nåede ikke dertil, for dykningen voldte mig problemer og jeg måtte erkende, at vandet blev farligt igen...- jeg pressede nok den gamle angst for meget. Til trods for at jeg faktisk synes, jeg var ret god til hele redningsdelen.

Jeg ved ikke, om vandet stadig er farligt, for jeg har ikke turdet nærme mig det. Endnu.
Men jeg vil gerne give det en chance til.

Lige nu er jeg bare for sart.