søndag den 3. oktober 2010

Tirader

Jeps, the bitch is back!

Sådan bliver man sgu nok af for lidt søvn og en nat, hvor tankerne har kørt på jet-fuel...

Jeg lå og blev pissed på DanAdopt.
Hvordan i alverdens riger og lande er det lige, at de STADIG IKKE har opdateret deres hjemmeside om, at CCAA faktisk har matchet til 3 dage? Den information var at finde på A-C's hjemmeside torsdag formiddag og i dag skriver vi altså søndag!!!
Bevares, det rykker intet ved stillingen på ventelisten hos DanAdopt, men det rykker i hovedet hos os tyndslidte adoptaner, som klynger sig til de informationer, der faktisk er at få...

Jeg tænker, at adoptanter ikke blot i Danmark, men i hele verden skaber netværk via sociale medier som Yahoo-grupper, Facebook, webside-forums, blogs osv.. Vi gør det både for information, men i den grad som en viral præ-adoption-service såvel som en post-adoption-service, som støtte og hjælp fra folk, der sidder med børn med samme start i livet... - nemlig den, vi ikke kender.
Med den udvilkling, der har været indenfor adoption den sidste håndfuld år, er information om ventetider blevet nok endnu vigtigere, fordi ventetiderne stiger hos mange afgiverlande og adoptanter i den modtagende ende derfor når at blive godt testet på både tålmod og psykisk udholdenhed.
Derfor tænker jeg også, at det er naivt af bureauerne ikke at forholde sig til det enorme netværk, adoptanterne har - og derfor sørger for at være så meget på forkant som de kan være. Det kan næsten opfattes som arrogant, at vi kan opfange skudsikre informationer fra andre europæiske bureauer og konfrontere vores danske bureau med disse, der så svarer, at disse informationer har de ikke fået og de kan derfor ikke forholde sig til det.
Sig mig; tilflyder de samme informationer ikke bureauerne på samme tid?

Ydermere tænker jeg, netop i forhold til Kina, at det er påfaldende, at A-C holder møde med CCAA vedr. de netop foruroligende lange ventetider, der kræver ikke bare re-godkendelse, men gengodkendelse. Holder DanAdopt også møde med CCAA? Vil DanAdopts Kina-ventende få samme service som A-C's?

Jeg tænker, at vi bruger enormt meget krudt på som adoptanter at forklare for omverdenen, at vores børn ikke koster en krone. Nej, det gør de heller ikke, men vi betaler dog for en service/ydelse, som vi som forbrugere må og skal forvente, er den bedst mulige, vi kan få.
Navnlig set i lyset af, at vi kun har 2 virksomheder at "handle hos".
Internt i adoptionsverdenen er det måske på tide, at vi begynder at turde stille krav om den service, bureauerne bør yde for de kroner, vi lægger?

Ovenstående sat i perspektiv: Som lærer er det min opgave at være opdateret med materialer, nyheder, nye undervisningsformer og ikke mindst lovgivning på mit felt og i mine fag. Det får jeg min løn for og det forventer mine brugere, elever og forældre.
Jeg kan ikke tillade mig at lave een årsplan og så genbruge den år efter år, for jeg ville ikke kunne yde mine elever den service, de har krav på i forhold til gælende regler - desuden ville jeg måske ikke kunne levere den undervisning, der passede til netop den børnegruppe.
Det ville være fuldstændig ude i hampen, at forældre til et forældremøde begyndte at hive nye materialer op af taskerne, endsige fremvise nye lovkrav, jeg ikke havde sat mig ind i - eller nye undervisningsformer, som kunne gavne ungerne...

Er det helt ude i hampen at tænke sådan?
Jeg skal lige have lidt respons - og måske får DanAdopt ovenstående skrivelse i hovedet...

1 kommentar:

  1. Karen, dit brev til DA er i den grad relevant. Jeg har ikke rigtig vidst om jeg skulle skrive til dig, for jeg kan mærke min egen vrede fra den gang vi forlod dem komme tilbage og det bliver mine betragtninger ikke nødvendigvis mere konstruktive af.

    Det jeg har behov for at sige er nok mere, at du skal passe på med dine forventninger til deres reaktion. Jeg har aldrig følt mig så ringe behandlet, som da vi påtalte og undrede os over deres tilgang til nogle ting, som vi jo tydeligt kunne se blev håndteret anderledes og bedre hos andre. for ellers er jeg som sagt meget enig i dine betragtninger. Det er jo nærmest beundringsværdigt, at man kan være så ignorant overfor udviklingen i kommunikationsformerne blandt adoptanter.

    Tanker fra Vivian

    SvarSlet