fredag den 26. november 2010

Talknuser

I dag har vi stået på venteliste i nøjagtigt 4½ år.

4 år
6 måneder

54 måneder
216 uger
1512 dage
36288 timer

Jeg er lidt blank-lammet-kold-mystisk-agtig over det.

D. 16.februar 2011 udløber vores godkendelse. Så er den 5 år gammel.
Forinden brugte vi 7 måneder på at blive godkendt.
Forinden da brugte vi 4 måneder i behandlingssystemet.
Forinden da prøvede vi selv...

Til januar er det 9 år siden, vi begyndte på at bygge en familie...

De 9 år er ikke spildt, på ingen måde. Men der er fandeme gået alt for meget tid og energi på sorg, tårer, vrede, frustration, mindreværdsfølelser, angst, uretfærdighed... - og alt det andet, der æder sjæle.

Jeg mærker lige nu, at tude kan jeg ikke, men en følelse af lammele, ligegyldighed og desillusion er overhængende.
Jeg kan nok i virkeligheden ikke forholde mig til det.

I følge den amerikanske rygtedronning kan vi forvente at høre nyt fra omkring mandag i næste uge - for helvede, hvor jeg håber, at vi er med. At det sker noget nu, at det her ventehelvede er overstået....
Tanken om jul, familieknillerknaller, julegaver og hvad ved jeg er næsten ikke til at bære, hvis vi skal vente endnu en furhutlet lang lortemåned... - også selv om den hedder december.
Et eneste lyspunkt er sgu da, at jeg kan drukne mig i marcipan.

3 kommentarer:

  1. Jeg kan slet ikke sætte ord på hvor meget jeg håber på og regner med næste matching. Det skal bare være nu. Din slutspurt har været rigtig sej og jeg håber inderligt den snart kan få en ende.

    Jeg vil tro du kan høre mit jubelskrig helt fra Lagos den dag jeg læser om det. Nåårh ja, det kan jo være jeg slet ikke behøver læse om det, men ved besked, når dit jubelskrig kan høres ;o)

    Ventekram fra Vivian

    SvarSlet
  2. Karen - jeg krydser alt hvad krydses kan for at I er med - det skal I være - og glæder mig til dit jubelskrig.

    kh Anette

    SvarSlet
  3. Karen - jeg håber og krydser alt for at I snarest hører GODT nyt!
    Her i huset stod vi på venteliste i 4 år 7 mdr og 24 dage - så jeg kender følelsen!
    Kh
    Heidi

    SvarSlet