onsdag den 3. november 2010

Midtvejs-frakke og halv-vanter

Så kom jeg så langt.
Den føles ikke helt færdig endnu, så jeg tager den med i byen til den lokale sy/hobby-dame, der har alskens gode sager i sin bix.
Vanterne bliver færdige her til formiddag - jeg tror sgu, jeg vil lave sådan en øre-klaphue også.

Farven er lidt misvisende, men vores oldtussegamle kamera er vist også lidt træt...











Perlerne går hele vejen rundt om skulderen og lidt ned af ryggen. Jeg tænker, der skal broderes flere på som et slags perlevandfald...







Båndet i taljen på frakken har samme farve som vante-ulden, så det hænger lidt sammen.







27 dage tilbage af november - skriiiiiiiid!

USA har midtvejsvalg, FCK spillede lige op med FC B, VKO planlægger endnu flere tåbeligheder... - CCAA har ikke matchet endnu, men folk med LID til og med 23.5 har fået BIF.
Hvad fanden er det med forkortelser...?

Skal til psykolog i dag, sidste samtale på "husets regning" - de næste skal jeg selv slippe slanterne for. Jeg har lavet mit hjemmearbejde, næsten. Jeg kan ikke lave et decideret farvel, men jeg har stillet spilleregler op og det er hvad jeg magter lige nu.

1 kommentar:

  1. Øj, hvor er den blevet flot, Karen :)
    Er altså også helt pjattet med de luffer du fremviste på zonen for noget tid siden - må være skønt at være så kreativ og fiks på fingrene :)
    Mine fingre duer vist kun til at krydse for at næste måneds match bliver jeres lykke :)
    Knus
    Helle (HCJ)

    SvarSlet