Første arbejdsdag

Hmmm.
Den så jo kort ud på papiret og så ikke helt alligevel:
2 lektioner på skolebiblioteket, efterfulgt af 1 lektion IT-tilsyn og 1 lektion PUC adm (papirarbejde på skolebib, der på fancy dansk hedder Pædagogisk Udviklings Center:-))
Så altså fra 10.00 til 13.30.

Jeg var på skolen kl. 8. Det var helt dejligt at sidde der i morgenmylderet, sige hej og mærke den myre-summen, der var omkring mig - og jeg var noget ambivalent, da klokken ringede, for den ene side af mig ville gerne med ud i klasserne, ud til ungerne, mens den anden egentlig også synes, det var rart, da roen sænkede sig og jeg kunne gå i gang med at tømme mit skab for papirer, læse op på diverse informationer og få forberedt mig lidt.

2 lektioner på biblioteket forsvandt som dug for solen. Læse mails og komme up to date med IT, være hjælpende hånd til undervisning af skolens SFO/Klub-pædagoger i Open Office samt få planlagt nyindkøb til skolebiblioteket. Der var jeg lidt blæst, da jeg sad i bilen, for de efterfølgende timer havde jeg konverteret til "Indkøb", så mig afsted ud og handle.

Jeg skulle virkelig holde fast i min seddel, for ellers havde jeg glemt, hvad jeg skulle. Tungen lige i munden.

Det var ikke væmmeligt, bare meget koncentreret.

Og jeg var flad, da Gemalen skulle hentes fra job. Kogte på fifaneseren.

I dag har jeg igen 2 lektioner på biblioteket og der vil jeg hjem, når jeg er færdig, så jeg kan arbejde på ikke at blive helt så flad som i går.

Min skole er et dejligt og trygt sted. Der flyver krammere og gode varme godmorgener gennem luften. Det er trygt at vende tilbage og det giver mod på at give det en skalle, arbejde de 10 ekstra % for at få det til at virke. Det er som om den varme gør det nemmere at starte, gør det nemmere at komme tilbage. Alle er flade efter et halvt skoleår med fuld skrald på, mange syge, nye arbejdsrutiner, nye børn, nye mødeplaner - men alligevel fornemmer jeg, at der er plads og overskud til at tage imod en fortabt, der vender tilbage til folden.
Jeg er da godt klar over, at jeg ikke ryger ind i 20 store bjørneknus fra morgenstunden om en uge, men dem har jeg i hjertet og bærer med mig.
Ungerne hopper som glade gummibolde, når jeg siger: "I næste uge!" på det sædvanlige spørgsmål: "Ihhh, hvornår kommer du igen? Vi savner dig?!"
Hverken de eller jeg er i tvivl om, at de har haft nogle dejlige uger sammen med VBA og at de kommer til at savne hende, fordi hendes varme grin, gode jokes og store menneskelighed smitter af på børn - det smitter af på dem, der omgås hende.

Så,nu vil jeg lave en ny skemabog til mig selv og komme ud i verden.