I mit liv findes der to kvinder, som jeg har kendt altid.
De kan se min sjæl, de kan se mit hjerte.
De kan se mig, når jeg ikke selv kan.
De kan se lys i mit sorteste hul.
De giver mig begge mod, energi, lys og liv.
Mod til at turde.
Lyst til leve, gøre, føle og mærke.
Perspektiv.
At have de to kvinder i mit liv er en velsignelse og et privilegium.
Hvad de er, er så meget værd.
Jeg er revnende ligeglad med, hvad de laver, hvor de bor, hvad de tjener og hvordan de ser ud.
Jeg er revnende ligeglad med, om de spiser økologisk eller sparker naboens kat.
For mig er de lige netop, som de skal være.
Hverken mere eller mindre.
De er hele og fuldkomne i deres uperfekte og ufuldkomne fysiske liv - for indeni skallen, bag ribbenene og bag pandeskallen sidder de smukkeste sjæle, der har lys selv i deres eget værste mørke. Som har sjæl selv i det tommeste rum. Som elsker, selv om følelsernes kar føles så tomt. Som tror, trods tvivl og angst.
Tak for jer.
Tak for at netop I dukkede op i mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar