Lettere perverst julehumør

Jeg var til tandlæge i mandags. Nul huller, men en visdomstand er poppet frem.

En visdomstand!

Egentlig synes jeg, det er urkomisk, at nu -midt i stress, pres, venteveer, frustration og hvad har vi - skal jeg  få en visdomstand.

Hvad er det lige, Universet vil fortælle mig?

Nå, men jeg har en sød tandlæge. Han hedder Lars og burde nok lave noget andet end at være tandlæge, for alt på ham virker stort og så at rode med noget så småt som bisser?

Anyway - han er sød og hos ham er jeg ikke bange for at smide mig i stolen og få ordnet gebisset. Der er nok noget trygt ved ham og hans væsen. Han griner, joker og fjerner nok i virkeligheden min opmærksomhed. Very sleek... - hvis han er sådan overfor tøsebørn i byen en lørdag aften, så skal man sgu passe på, tror jeg. :-D

I mandags var han i et - i følge ham selv - lettere "perverst julehumør" og nynnede "Let it Snow", mens han arbejdede og småsludrede. Det var top-hyggeligt at få ordnet tænder af en jule-havenisse!

I dag er jeg sådan lidt bum-bum-agtig. Det er ikke nemt at tage sig sammen til at få ordnet den liste af kedelige to-do's, jeg skrev i morges: Vasketøj, strygetøj, støvsugning etc., men så kom jeg i tanke om min "Christmas with Dino"-skive og det er bare som om, verden er lidt mere lækker, lidt mere glansbilledagtig, lidt mere lykkelig, når Dean Martin crooner om sne, kys og hjerter, der banker i takt...

Min indre superdame synes, jeg er en blødsøden romantiker, der stadig tror på nisser og kærlighed og det gode i mennesket... - i dag har jeg bedt hende holde kæft, for det er så DAAAAARJLIGT at være en lyserød romantiker.

Jeg tyvstarter på job om et par timer. Det er fint, for jeg kan mærke, at jeg bruger alt for meget energi på at prøve at skubbe tiden og få den til at gå hurtigere - på at få november overstået. Jeg tygger for meget drøv i hjernen - bruger min tankevirksomhed på en masse, jeg ikke kan bruge til noget alligevel, og - som jeg skal bruge energi på at få verfet ud af hovedet, netop fordi jeg er bevidst om, at jeg ikke kan bruge det til noget.

Mine hensigtserklæringer fungerer, som jeg havde tænkt mig, men der er en bivirkning, jeg ikke havde forudset: Punkt #2 - jeg giver kun, hvad jeg spejler.
Jeg har lagt mærke til, at når jeg ikke investerer i folk - på forventet efterbevillling, om man så må sige - så bliver relationen lidt tam. Der mangler noget og jeg sidder med en oplevelse af, at så er relationen unødvendig/ uinteressant/kedelig... - som om min manglende investering skaber en form for ligegyldighed. Jeg opfatter nok mig selv som lidt glat - lidt uinteressant og DET gider jeg sgu ikke!
Jeg skal lige lure på det og se, om noget skal justeres.

4 år
5 måneder
16 dage.

as long as you love me so...
Let it snow, let it snow
let it snow.