Rejseplan og tankemylder på den fede måde

Hold da op, nu går det stærkt.

I går kom en råskitse over rejseplanen fra Beijing Jade Rainbow International Travel Service, den kinesiske rejsearrangør (flippet så langt det navn absolut skal være! :-D Vi kalder dem  [bi djæi ridz] her i huset!)

I går stod på en længe aftalt shoppetur i KBH. Ikke at jeg fik shoppet ret meget, faktisk. Jeg er faktisk ved at falde noget af på den, for jeg er begyndt at få den perverse overvejelse, hver gang jeg står med noget i hånden:
"Har jeg reelt brug for den? Får jeg den brugt? Ku' jeg i virkeligheden måske hellere tænke mig noget andet?"

3 ting fandt nåde og fik plads i poserne på vejen hjem: En skønno grå cardi-sag med bling på ryggen, en smækkerlækker fleece til Kejseren og min nye køkkenbaby: En BAMIX-stavblender, jeg længe har ønsket mig, men som blev relevant nu, fordi jeg i sidste uge brændte begge husets gamle stavblendere af i løbet af en halv time...

Sidste stop på turen var LIC i Herlev og her ringede gemalen midt i det hele, for der var sgu kommet rejseplan! YAY!
De har gloet - og gloede noget, da jeg plantede mig på gulvet med ryggen op af en palle med Rigtig Juice og strakte de shoppe-ømme stænger ud. Gemalen læste planen højt og jeg må sige, at jeg både var glædeligt overrasket, men også i den grad glad: Vi får lov til at hente Kejseren på børnehjemmet! Det er i min verden bare enormt mega-kæmpestort! For fedt,skønt og gigantisk at få lov at se stedet, hvor han har tilbragt sit liv.
Jeg har drømt om det i nat.
Så meget fylder det.

Der er to bud på hoteller, det ene centralt, det andet nok mere praktisk for børnefamilier. Lige nu er jeg ligeglad, for vi skal nok finde ud af det. Der er forløbigt mange tomme dage i planen, som giver plads til at gøre nogle ting. Eller ikke gøre en dyt, hvis det passer bedre i Kejserens kram.

Jeg var dog overrasket mindre positivt over det faktum, at grunden til, at man ikke bare sådan frit kan vælge hotel i Kina er fordi, man ikke alle steder bifalder adoption og derfor ikke vil have adoptivfamilier/rejsegrupper boende.
Når jeg tænker over det nøgternt og socio-politisk, kan jeg godt se misbilligelsen. Der er noget skævt i at "velhavende" vestlige familier kan hente et lands fineste råstof: Ungdommen og hjernerne, der skal føre en nation videre, udvikle landet og skabe fremtid og fremdrift.
Det kan jeg godt se - og godt forstå.
Nogle vil måske argumentere, at Vesten i årevis har hentet Kinas piger, fordi de ikke selv ville have dem, men jeg tror ikke, man kan se så firkantet på det. Kina har ikke kunnet have sine piger, fordi drengene med et-barnspolitikken og et ældgammelt kinesisk familiemønster har været favoriseret. En søn trækker en svigerdatter til sig - en pige rejser bort til sin nye familie ved giftermål.

Nå - dagens dont venter: Mindstebror fylder år og Mindstebrors kone-kæreste er blevet færdig som gog = familietamtam i eftermiddag. Hendes gaveerklaret, men brormands mangler, så jeg må lige støve byen igennem for noget, der tilnærmelsesvis kunne ligne en gave.