Normalt er søndag formiddag tidspunktet på ugen, hvor den forgangne uge gøres op og der gøres klar til den kommende.
Jeg har gang i FaceBook, søndags-Politiken, en blok med husketing, indkøbsseddel, madplan og ugeplan til skolen på samme tid. Jeg ordner vasketøj og strygetøj, mens en god klassiker kører på DR2 i eftermiddag og hvis vejr og selskab indbyder til det; en gåtur.
Alt i alt en dag, hvor der lades op, pudses af og gøres klar.
Om det er en dag i ro, er jeg ikke klar over, men har jeg ikke min søndag og dens faste ritualer, så går ugen let i ged i mit hoved. Altså, dte ved jeg jo godt, at den ikke gør, men det føles sådan - lidt som at komme for sent op eller komme for sent på arbejde. Dagen føles forkert...
Men sådan er det ikke helt i dag. Bevares, jeg kunne godt lave madplan og indkøbsseddel, skrive ugeplan for i morgen som er min sidste arbejdsdag. Vasketøjet ville ikke tage skade af en snurretur og bunken med strygetøj er da også anseelig.
Men, lige nu bager jeg boller til ungerne i skolen. Der er købt juice, smør og pålægschokolade... - så dybest set skal der vist bare stå "morgenmad og afslutning" på skemaet i morgen i de to lektioner, jeg har klassen.
Om lidt vil jeg bage kage til mine klog-legaer.
Men en uvanlig søndag.
Jeg ved godt, at det lyder grimt, jeg er sgu nok lidt autistisk anlagt. Jeg har mine systemer, mine måder og sådan har jeg ro. På dage, hvor jeg er "skæv", kan jeg godt blive lidt forvirret, hvis en kollega har sat sig på "min plads" eller der ikke er plads ved det bord, jeg normalt sidder ved.
Jeg kan sagtens regere i kaos, brillere i uro og vinde i storm, men jeg skal have mine "ruhe-stunden".
Lige nu føles det bare lidt som en forbudt ferie. En slags pjækkedag...
Du kan lige så godt vænne dig til, at det der med de lettere autistiske systemer, som vi lærere er så glade for, ikke holder en fløjtende fis, når i forhold til børn. Lister, madplaner m.v. styrer max med børn, men alt det andet er rent anarki ;-))) Glæd dig - vi har godt af det :-)
SvarSletKh
H