Ikke i vingerne, men i maveskindet.
Velstandsdellen.
Jeg har endnu ikke helt fattet, at jeg aldrig får netop den delle væk, for selv da jeg vejede 59 kg (da Gemalen og jeg var unge og nyforelskede og jeg kunne klare en weekend på 60 blå Kings og en banan), så var den der guddødeme alligevel, den satan!
Svømning, styrketræning, yoga, løb... - næ, nej - ikke om den ville forlade mit korpus.
Og jeg nægter altså at tro, at jeg lavede for lidt, for dengang i de forjættede 59-kilos-dage svømmede jeg 4 gange om ugen.
I dag skal jeg prøve kræfte med spinning igen.
Det har jeg prøvet før.
Sidste gang var sammen med Gemalens triatlon-fætter og der fulgte jeg egentlig meget godt med.
I dag er det sammen med VBMA - det kunne altså være monstergodt at komme ind i en vane med styrketræning tirsdag, spinning torsdag og svømning fredag.
Jeg ved godt, at det er på lånt tid i forhold til Kinarejse, Kejser Anton og alt det der, men mon ikke bare en af tingene kunne få lov at leve, selv når jeg skal på barsel?
Jeg sover så godt af det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar