torsdag den 23. december 2010

Lillejuleaften

Nu er han accepteret!

Her til formiddag kom den tykke kuvert fra DA og vi har ordentlig fået kikket på papirer og billeder - hvor satan, hvor er han lækker!

Vi måtte igennem 12 timers mareridt, for i går eftermiddags ringede DA og sagde, at hans lægepapirer var mangelfulde samt at der var en risiko for en gendefekt i blodet. Ellers var alt fint.
Hold da lige op, en mareridtsagtig rutsjetur!

Anyway; sagens detaljer er for os og for Anton, når han engang er stor nok. Det vigtigste er, at vi har vurderet efter samtaler med både pædiater - den rare mand tog sig sgu tid til at tale med os 2 gange i går aftes! - samt samtaler med DA både i går og i dag, at han er sgu vores på godt og ondt, At vi tager ham, fordi vi både kan og vil have ham.
Vi har udfyldt acceptbrev og erklæret, at uanset om han vurderes inden- eller udenfor vores godkendelse, så vil vi have ham og kræverdet en udvidet godkendelse, så tager vi det med.
Vi vil have ham!

Så, velkommen ZheXuan Yu. 
Når du engang havner i vores favn, får du navnet Anton ZhuXuan Visbech Hansen.

Allerede nu har du plads i vores hjerter og hjerner, og din far må finde sig i, at din mor nok har fået en ny mand i sit liv, som han må dele med.
Omvendt må jeg nok lære at leve med, at jeg kommer i anden række, når vi snakker din fars darlings.


4 kommentarer:

  1. Hvor skønt at I nu endelig har fået sat ansigt på lille Anton. Det er dog utroligt, som jeres forløb skal vedblive at være fyldt med forhindringer. Håber accepten af Anton som jeres dreng, glider glat igennem, og at I meget snart står med ham i armene i Kina
    Glædelig jul

    Hilsen Hanne (hanhen fra Zonen)

    SvarSlet
  2. Tillykke med hinanden! Rigtig glædelig jule til jer alle - jeres livs første som forældre!

    Kh

    Heidi

    SvarSlet
  3. Tillykke med Anton ZhuXuan - skønt at I har billede og papirer på den lille gut og rigtig glædelig jul

    kh Anette

    SvarSlet
  4. Pyyhh - blev lige lidt svedt... Dejligt han nu er accepteret - jeres Anton. Og det med at skulle være lidt i anden række, ja det er nu helt OK, når det nu er et sandt vidunder der indtager førstepladsen.

    Glædelig jul - nu som MOR.

    Kh Vivian

    SvarSlet