De første små indkøb

Jeg har nu før sat poterne i en af byens fancy børnetøjsbutikker - og gået derfra igen, fordi jeg syntes, at alt børnetøjet var så forbandet "kønnet".
Det synes jeg stadigvæk!

I guder, hvor det irriterer mig, at meget af drengetøjet er så "voldsomt" - hvorfor skal en drengebluse parout overklistres med mega store ækle tegneseriemonstre, grimme biler eller edderkopper? Og hvorfor skal det hele være diverse afskygninger af blåt eller grønt gråt til en afveksling eller en sjælden klat turkis, men så er vi dælme også ude på de Jean Paul Gaultier'ske bølger!? ARGH!
Tøsetøjet er ikke bedre, men der er dog væsentligt flere farver at lege med.

Hvorfor skal børn kønnes? Hvorfor skal der udstikkes en farvepalet til en unge, der ikke engang ved, hvilken køn han/hun er? Og hvorfor skal kønnet tillægges værdier og normer gennem tøjets farver eller dekoration? Manner, hvor det irriterer mig.
Hvis min unge skal i sort eller gråt, så er det fordi der står U2 eller AC/DC på Tshirten, fordi Moderen synes, at barnet skal indoktrineres med rock'n'roll... ;-)

Bevares, jeg har da fundet noget, jeg synes rigtig godt om - det gør min pengepung så bare ikke. Jeg bliver altså forfærdelig fornærret, når jeg ser et par smækbukser til 500,-. Bananpletter er staidg umulige at få af, prisen uagtet.
Summasumarum - jeg må vist starte sydyret og sætte Faderen til at passe barn. :-)

Vi har arvet en hel del tøj hen af vejen, men meget af det har jeg også sendt videre. Forrige år til nytår kunne jeg fysisk mærke, at de sække lå på loftet og bare tonsede dårlig energi ned i hovedet på mig, så jeg sorterede det allerbedste unisex-guld fra og sendte resten videre. Hvilken lettelse!
Derfor kunne jeg jo så hive nogle meget små poser ned og konstatere, at det kære barn ejer 2 par bukser i hhv. str. 86 og 92, ingen sokker og en enkelt vinterfrakke.
Så indkøb blev det til idag.

Syret oplevelse, for vi har da nok en ide om, at vi vil møde en ca. 19 mdr. gammel dreng, som nok bruger i omegnen af str. 86/92 i tøj,  om om han har store fødder eller små, aner vi ikke - vi ved heller ikke, om det er et varmt eller koldt barn, vi møder. Skal han have uldtøj? Hvilken størrelse sko? Støvler? Flyverdragt?

Men, tilbage hvor jeg kom fra. Jeg gik ind i en børnetøjbutik og gik igen, for de priser ville jeg ikke være med til. Kejseren er ligeglad og som med barnevognen er det udelukkende min nuvundne moderstatus, der bliver stivet af... - vi kan kikke på det, når der kommer udsalg. :-)
Så de første småindkøb foregik i Tøj og Sko, Kvickly og Røde Kors: Lækre grå og blå velourbukser, uldne leggings + stribet bluse og hue (rødt!) samt 2 små skjorter, som nok mest er for sjov, men de var nu søde. En rød- og blåternet samt en brun- og blå-ternet med Mickey Mousebroderi på ryggen.

Jeg glæder mig til, at Fru Moderen folder strikkepindene ud og laver skønne ting i lilla, gul, grøn og orange - rødt og pink. Sokker til det skønne barn laver hun også - fodformede med forskel på højre/venstre.

Jo, forresten; inde i en kasse ligger der en jordbærhue. Han kommer til at gå med den.
Basta.