Halleluja

4 timers søvn. MAX!

Jeg keglede rundt i en dyne, der enten var for varm, for kold, for tung, forkert... - og drømte, når jeg endelig faldt hen. Min krybdyrhjerne holdt seriøst fest med alle minder, lugte, håb og gamle oplevelser og som altid sov man jo lige så godt, da det forhutlede vækkeur ringede kl. 6.30.

Jeg stavrede i skole, groggy og udkokset.
Var ikke tilstede i min krop ,em havde sådan en underlig ud-af-kroppen-oplevelse. Som jeg var der, og ikke var der.
Da klokken blev ti, begyndte jeg at skæve til uret og så småt være lettere ga-ga i hovedet, indtil en kollega sagde: "Så ring dog, for helvede!"
Så det gjorde jeg.
Klokken 11 stortudede jeg. Krampegråden bølgede, mens jeg talte med MG fra DA, for jeg tillod mig at sige direkte, at nu havde jeg vidst, hvad der foregik siden fredag aften, så om de havde noget til os?
- Joe... - papirerne er lige kommet. De skal altså forbi en pædiater først...
- Og du kan ikke sige noget som helst???
- Jo, selvfølgelig kan jeg det: Deeeet.... er en lille dreng, født d. 29. juli 2009.

Verden stod ikke stille, men det gjorde jeg.
Jeg havde skolens sekretær og en kollega ved siden af mig og jeg vrælede.
VRÆLEDE!
- gider I ikke godt hente VBA?

VBA kom og jeg faldt helt sammen i krampegråd i hendes arme.
- jeg vidste det, sa' hun. Jeg vidste, I fik en dreng.

Så lang historie kort:
Vi har fået en dreng. En dreng, født i Beijing d. 29. juli 2009.

Hvis der findes en Gud, en julemand, en engel, - nogen, der vil os det godt, så har de vist det i dag.

Halleluja.
Nu tuder jeg sgu igen.

Den dag, verdens bedste M og hendes familie viste os, at der findes et skønt familieliv med smukke gyldne børn med skrå øjne og sort hår... - det vil jeg for evigt være taknemmelig for.
Og, den kvinde, der afgav sit guld for at det kan blive mit barn... -hun bor i mit hjerte, for større gave kan ikke gives.
Tak.

Kram til hele verden fra Mor Karen