Confront me, if I don't ask for help.

De sidder i halsen, gør de.
Angstanfald. Og kvæler.

En højt værdsat tidligere kollega spurgte til formiddag, om jeg ville have besøg og jeg ville faktisk gerne se hende, alt mit kaos til trods.
Men nej, monster angstanfald  kom rullende.
Jeg kunne mærke det i halsen - dybe indåndinger.

Så nej, jeg skal ikke se hende. Ikke i dag.

I filmen "28 days" bærer Sandra Bullock rundt på et skilt, hvor der står: "Confront me, if I don't ask for help".
Så, SOS til VBA, der står der på mit dørtrin hurtigere end en hvirvelvind. Klar med kram og trøst. Snak.
At have et menneske som hende i mit liv, er en velsignelse. Ingen krav, ingen spillen kæk i en hæk - bare få lov at være den, jeg er men også folde det ud, som kommer ud af denne omgang stress og angst. Jeg forstår lige pludselig, hvilken styrke et venskab har. At have rum til at blotte sig og blive set, når man er allermindst og allermest sårbar. at blive set og anerkendt.
Hvad betyder det at bede om hjælp? At turde sige: "Jeg har brug for hjælp" og på den ene side håbe på, at man får den, men også være forberedt på et nej. Jeg har aldrig været godt til "nej". "Nej" er afvisning, utryghed og mere afvisning. "Nej" er der, hvor jeg ikke er god nok, ikke fortjener hjælp eller omsorg.
Så det er meget nemmere ikke at bede om hjælp, for så får jeg ikke et "nej".

Men, hvor filan kommer den angst fra? Den oplevelse af ikke at være berettiget til hjælp og omsorg?
Der skal vist kikkes bagud.

For nu er der ro på igen. Så meget ro, som jeg kan mønstre.

VBA siger, at man skal finde et trygt sted. En duft, et fysisk eller mentalt sted, hvor der er fred og ingen fare. Det vil jeg arbejde på.

:-)