Islagkage - det rene kogebogspatchwork

Her i huset kan vi godt lide is. Navnlig is, der har snurret i ismaskinen.
Jeg har slidt een ismaskine op og er nu igang med nr. 2. En dag skal jeg have sådan en Adam-Price-semipro-en - det er da det, jeg skal.

Jeg havde engang en drøm om at blive kok, men i dag kan jeg godt se, at hverken tempo eller temperament ville være til at være i samme rum som Thomas Rode eller Rene Redzepi, uagtet jeg gerne ville lære lidt af deres kunst. Der er noget med mad, som heler, læger - skaber glæder, kreativitet og som favner. Mad er universelt, det er noget, alle har et forhold til. Givet, nogle mere passionerede end andre.

I The Godfather af Mario Puzo er der fantastisk beskrivelse af Mama Corleone - at hun var en primitiv kvinde, der mente, at meget kunne ordnes gennem et måltid mad. Meget rammende egentlig, for hvor mange falder ikke til ro ved duften af mad og den ro, maden udstråler?!

Anyway- jeg har lavet islaglage til i aften.  Den er et veritabelt kludetæppe, for jeg har sakset den sammen fra forskellige ideer, men udfaldet er blevet en slags frossen Sportskage fra La Glace - makronbund med nougatis ovenpå, overtrukket med bitter mørk chokolade og med kant af marcipan.
Det tog lidt tid, men jeg glæder mig til at sætte tænderne i den.

Makronbund:

250 g. marcipan
370 g. sukker
3-4 æggehvider

Sukker og marcipan køres sammen på maskine, hvider tilsættes. Massen bages i springform v. 200 gr. i ca. 30 min.

Is - laves af creme anglaise:

10 æggeblommer
220 g. sukker
2 vanillestænger.
Blommer og sukker piskes hvide og stive med marven af vanillestænger.

½ l. øko-piske
½ l. øko-sød
- øko, fordi fedtmolekylerne ter sig bedre end i konventiovel mælk/fløde og is er jo dybest set en emulsion af fedt og luft. :-)
Bringes i kog med de to skrabede vanillestænger og når overfladen brister svagt, tages gryden af varmen og står 5. min.
Pisk i æggene, samtidig med mælkeblanding hældes i, ellers koagulerer æggene - sidst hældes hele blandingen tilbage i gryden og der koges netop op - må ikke koge-koge, blot "bævre" på overfladen. Rør konstant!
Køres gennem en si og stilles på køl. Køres derefter på ismaskine. Kan ikke fryses som almindelig is, da den vil krystallisere pga. relativt lave fedtindhold.

Nougatine:
50 g. hasselnødder - ristes af på hed pande.
150 g. sukker smeltes til mørk karamel.
Nødder tilsættes og røres i.

Karamel hældes ud på bagepapir, gerne penslet med lidt smagsneutral olie og stilles til afkøling. Knuses til fint "mel", når det er helt koldt. Tilsættes den halvfrosne is i ismaskinen.

Isen fryses et par timer i en form, der har samme størrelse som springformen, man brugte til bunden. Derefter samles begge dele - is ovenpå bund og dette overtrækkes med min. 200 g. bitter mørk chokolade.

Ca. 100 g. marcipan udrulles til kant og sættes rundt om isen - et voila!

Godt nytår!

En lille kreation den næstsidste aften

Jeg har været i køkkenet i aften og fremtryllet følgende:

I morgen holder vi nytår sammen med Gemalens mor - bare os tre.
Egentlig skulle vi jo fyre den helt vildt af, når det sådan bliver sidste nytårsfest uden barn, men sådan bliver det ikke.
Og hvorfor så ikke det? Hmmm, grundene er vist flere og ikke en af dem dækkende for valget, men sammen udgør de nok et billede, som forklarer. Vi fik en invitation hos venner, vi har været hos før og hvis selskab vi værdsætter meget. Denne nytårsaften ville indebære 6 børn, en gravid mave og en hel del voksne og det er jo fint nok og dejligt, men da vi fik invitationen, vidste vi ikke, hvor vi stod i forhold til adoption/venteliste og jeg var netop vendt retur på arbejde.... -truth be told; jeg var ikke helt sikker på, jeg orkede at feste og smile og være glad, hvis jeg stadig stod på en venteliste. En nytårsaften i pyjamas sammen med Gemalen og en sjus virkede væsentlig mere tillokkende. Væsentlig mere spiselig og "overlevelig" end en aften, som nok kunne blive skæg, men som også ville kræve kræfter, jeg ikke var sikker på, jeg havde.
Og så spurgte Gemalens mor, hvad vi skulle. Ingenting, var svaret. Det ved vi ikke, var det uddybende svar og så blev vi vist enige om at fejre aftenen sammen, stille og roligt.

2010 er ikke et år, jeg sådan har tænkt mig at gå og værne om. Dertil er det brolagt med alt for mange dage med sorg og frustration. Nuvel, der har været store og dejlige oplevelser og øjeblikke, men de er som stjerneskud på en uendelig mørk himmel, hvis varsel om gry og dagslys er langt borte.
At Anton kom d. 20 december er som at skrive et mentalt år 0. Det er som om de sidste 10 dage ikke været i 2010, men et ganske andet år. Et andet univers.

Måske er det bestemt, at vi skal påbegynde et nyt tiår med store og nye tilstande i vores liv. Måske er det nu, at vi skal have lov til at fornemme morgensolens stråler over bakkekammen?

En klog kvinde sagde engang til mig:"This too will pass." - deri har hun ret. Min overorganiserede sjæl vil gerne vide, hvad der nu skal ske, men jeg vil bruge noget af mit nye år på at øve mig i at tage imod og favne det, som kommer og ikke opleve alt fare forbi, fordi jeg har så travlt med at planlægge det næste skridt, den næste ting.

Godt nytår til alle, til mig, til Gemalen, til Anton, til familien, til de mennesker som omgiver mig og som præger mit liv.
Tak.
Tak for jer.
2010 er måske ikke meget at takke for, men uden 2010 havde vi ikke nået 2011, hvor mange ønsker lader til gå i opfyldelse og det er vel værd at sige tak for.

Boligafretning 1,0

I dag har vi haft besøg af et vennepar med 3 aktive drenge i alderen 1 - 5 år.

Ud af dette besøg kan jeg så drage følgende konklusioner:

1 - der skal en kraftig sanering til af mit hjem: Smådims skal væk fra nå-højde, for hvem pokker gider sige "Neeeeeej!" 83756 gange på en eftermiddag? Så hellere sætte noget, der kan tåle små fedtede kleptomanpølser og en krammer.
Sjovt nok er det som om den lyd "Neeeeeeeeej!", efterfulgt af en voksengrimasse er at sammenligne med Eddie Murphy i sine velmagtsdage: Man skal have mer'!

2 - mine elskede arvestykker, Farmors tyndbenede sideborde af palisander skal vist gemmes væk for en tid. Det samme skal de små indkudsborde, jeg fandt ude på Rosenfeldt Gods - de er superlækre og elegante, men som støtteben for en unge, der er ved at rejse sig for at gå eller som underlag for byggeklodser, mandarinstykker og rande efter juiceglas er de elendige.

3 - det hvide betræk på lænestolen skal vist tilbage til det mørke. Chokoladefingre er velkomne, men ikke superfantastiske på et hvidt betræk. Bevares, det kan da vaskes, men jeg har på fornemmelsen, at Anton klarer det med at fylde en snavsetøjskurv på rekordtid ganske fint uden også at behøve at inddrage et lænestolsbetræk.

Så, jeg skal afrette mit hjem. Indretning har vi gjort - nu skal der andre ting til.

De første små indkøb

Jeg har nu før sat poterne i en af byens fancy børnetøjsbutikker - og gået derfra igen, fordi jeg syntes, at alt børnetøjet var så forbandet "kønnet".
Det synes jeg stadigvæk!

I guder, hvor det irriterer mig, at meget af drengetøjet er så "voldsomt" - hvorfor skal en drengebluse parout overklistres med mega store ækle tegneseriemonstre, grimme biler eller edderkopper? Og hvorfor skal det hele være diverse afskygninger af blåt eller grønt gråt til en afveksling eller en sjælden klat turkis, men så er vi dælme også ude på de Jean Paul Gaultier'ske bølger!? ARGH!
Tøsetøjet er ikke bedre, men der er dog væsentligt flere farver at lege med.

Hvorfor skal børn kønnes? Hvorfor skal der udstikkes en farvepalet til en unge, der ikke engang ved, hvilken køn han/hun er? Og hvorfor skal kønnet tillægges værdier og normer gennem tøjets farver eller dekoration? Manner, hvor det irriterer mig.
Hvis min unge skal i sort eller gråt, så er det fordi der står U2 eller AC/DC på Tshirten, fordi Moderen synes, at barnet skal indoktrineres med rock'n'roll... ;-)

Bevares, jeg har da fundet noget, jeg synes rigtig godt om - det gør min pengepung så bare ikke. Jeg bliver altså forfærdelig fornærret, når jeg ser et par smækbukser til 500,-. Bananpletter er staidg umulige at få af, prisen uagtet.
Summasumarum - jeg må vist starte sydyret og sætte Faderen til at passe barn. :-)

Vi har arvet en hel del tøj hen af vejen, men meget af det har jeg også sendt videre. Forrige år til nytår kunne jeg fysisk mærke, at de sække lå på loftet og bare tonsede dårlig energi ned i hovedet på mig, så jeg sorterede det allerbedste unisex-guld fra og sendte resten videre. Hvilken lettelse!
Derfor kunne jeg jo så hive nogle meget små poser ned og konstatere, at det kære barn ejer 2 par bukser i hhv. str. 86 og 92, ingen sokker og en enkelt vinterfrakke.
Så indkøb blev det til idag.

Syret oplevelse, for vi har da nok en ide om, at vi vil møde en ca. 19 mdr. gammel dreng, som nok bruger i omegnen af str. 86/92 i tøj,  om om han har store fødder eller små, aner vi ikke - vi ved heller ikke, om det er et varmt eller koldt barn, vi møder. Skal han have uldtøj? Hvilken størrelse sko? Støvler? Flyverdragt?

Men, tilbage hvor jeg kom fra. Jeg gik ind i en børnetøjbutik og gik igen, for de priser ville jeg ikke være med til. Kejseren er ligeglad og som med barnevognen er det udelukkende min nuvundne moderstatus, der bliver stivet af... - vi kan kikke på det, når der kommer udsalg. :-)
Så de første småindkøb foregik i Tøj og Sko, Kvickly og Røde Kors: Lækre grå og blå velourbukser, uldne leggings + stribet bluse og hue (rødt!) samt 2 små skjorter, som nok mest er for sjov, men de var nu søde. En rød- og blåternet samt en brun- og blå-ternet med Mickey Mousebroderi på ryggen.

Jeg glæder mig til, at Fru Moderen folder strikkepindene ud og laver skønne ting i lilla, gul, grøn og orange - rødt og pink. Sokker til det skønne barn laver hun også - fodformede med forskel på højre/venstre.

Jo, forresten; inde i en kasse ligger der en jordbærhue. Han kommer til at gå med den.
Basta.

Et bette pusterum

mellem festivitas og famillie-tam-tam.

Juleaften var strålende, morsom, dejlig, skøn og lige som den skulle være. Med mindstebror og kæresten, Svigermor, Farmand og Fru Moderen - og ikke mindst; OscarHund, der synes, den skulle hugge min ene julegave og bortføre den under puffen for at gnaske lidt i skiltet.

Hans Vidunderlighed kom i små rammer og blev hængt på juletræet, så han kunne være med.
Hans Far og Mor har allerede brillleret med IKKE at købe gave til ham, selv om Moderen havde VisaLandkortet langt fremme i processen, så nej - vi venter og overdynger ham, når vi har ham.
Der var en fin lille rød kinesisk kuvert fra Farmor med tilskud til et køretøj... - så det må vi kigge på, men for hulan da, jeg nægter simpelthen at give så mange penge for en karet til Kejseren. Nul og Niks!
Han kommer til at bruge den max. 1½ år, så ikke tale om. Desuden er han pilleligeglad, så et eventuelt monsterindkøb skullle udelukkende være for at stive hans Moders nyvundne Moderstatus af - og det klarer ham den lille lækre bandit helt fint med en barnevogn fundet på DBA. :-)

Så, gaver til ham og indkøb bliver i januar. Basta.

I går forløb dagen hos Gemalens bror og familie med hjemmekomponerede reste-juletapas, hjemmerullet sushi, grillede jomfruhummere og hvad vi nu ellers kunne skrabe sammen i hinandens køleskabe og frysere. Fed måde at lave mad sammen på.

Julebruscetta: Skiver af godt brød, gerne med lidt kerne. Rør en klat "spread" af Ravigottesauce/mild sennep, lidt yoghurt naturel, honning og salt - smør på brødet. Fint strimlet rødkål lægges på brødet sammen med tynde skiver af æble, ande- eller flæskestegs-rester skæres i tynde skiver og lægges ovenpå kål og æble. Garneres med en valnød og en appelsinfilet og dryppes med lidt "spread".... - et voila!

Grillet jomfruhummer: Flæk banditten og fyld en klat af smør, rørt med hvidløg og persille i. Under grillen med den til smørret er smeltet og skallerne er gyldne i kanten...

Jeg måtte desværre indkassere et nederlag på 4-3 i den samlede Sequence-stilling, men sådan er det. Jeg har vundet jordens lækreste og smukkeste dreng, så skidevære med at jeg taber i spil. Kærligheden har jeg vundet.

I dag venter julefrokost hos Fru Moderen, courtesy af  Moster - en lille sluttet flok, lidt mad og forhåbentlig en dejlig gåtur i skoven i eftremiddag sammen med Gemalen, Farmand og OscarHund. Svigermor skal med.

Tankestreg; jeg har haft den før, men må frydes gang på gang: Det er sgu fed fryd, at jeg har et sæt forældre og svigerforældre, nu desværre kun Svigermor, der trives godt i hinandens selskab og som ikke bare kan sættes sammen til de sædvanlige høfligheder og lejligheder hos os, men som kommer i hinandens hjem.
Det er fandeme - undskyld sproget - kongemestersupersejt, at min unge kan få jul sammen med begge sider af bedstere!!!

Nå, badet venter, så de værste julealger kan blive banket af.

Need I say more?

I år er glæden helt ubeskrivelig stor, vild, berusende og overvældende.
Det bliver i sandhed en jul som ingen andre

Den sidste julerengørings-hvid-tornado-ordne-småting-tur ernetop overstået. Gemalen spillede lidt musik til arbejdet og denne sangtekst dukkede op:

Only love
Only love can leave such a mark
Only love
Only love can heal such a scar...

Very much true....

Lillejuleaften

Nu er han accepteret!

Her til formiddag kom den tykke kuvert fra DA og vi har ordentlig fået kikket på papirer og billeder - hvor satan, hvor er han lækker!

Vi måtte igennem 12 timers mareridt, for i går eftermiddags ringede DA og sagde, at hans lægepapirer var mangelfulde samt at der var en risiko for en gendefekt i blodet. Ellers var alt fint.

Hold da lige op, en mareridtsagtig rutsjetur!

Anyway; sagens detaljer er for os og for Anton, når han engang er stor nok. Det vigtigste er, at vi har vurderet efter samtaler med både pædiater - den rare mand tog sig sgu tid til at tale med os 2 gange i går aftes! - samt samtaler med DA både i går og i dag, at han er sgu vores på godt og ondt, At vi tager ham, fordi vi både kan og vil have ham.

Vi har udfyldt acceptbrev og erklæret, at uanset om han vurderes inden- eller udenfor vores godkendelse, så vil vi have ham og kræverdet en udvidet godkendelse, så tager vi det med.

Vi vil have ham!

Så, velkommen ZheXuan Yu. 

Når du engang havner i vores favn, får du navnet Anton ZhuXuan Visbech Hansen.

Allerede nu har du plads i vores hjerter og hjerner, og din far må finde sig i, at din mor nok har fået en ny mand i sit liv, som han må dele med.

Omvendt må jeg nok lære at leve med, at jeg kommer i anden række, når vi snakker din fars darlings.