De klassiske dyder

Jow, jow - man er vel ordentligt opdraget.;-)

Denne her har været undervejs i 4 år. Jeg påbegyndte den i 2007 og sidste sting blev syet i dag.
Den har været både en velsignelse og et helvede, fordi hvert evig eneste sting er en påmindelse om ventetid, men også en påmindelse om det barn, der skulle have den. Der er lidt skæve sting hist og her, blandt andet er den ene krans i højre side noget "bulet", men jeg har valgt at lade den være, for den kom til at se sådan ud, fordi jeg syede den, da jeg sad på et hospital og vågede over min far, der var nyopereret - og jeg var nok knapt så koncentreret.

Det var ikke let at finde netop dette mønster og jeg overvejede da også, om jeg skulle gøre, som jeg har gjort med de andre klokkestrenge, jeg har lavet i tidens løb: flikke mønstre sammen fra duge, løbere og andre klokkestrenge, sådan som min Farmor gjorde, af hvem jeg forøvrigt har lært dette.

Men en dag dukkede den op. På en amerikansk hjemmeside, som henviste til Ingrid Plums bøger om julekorssting. Jeg synes jo, at denne kalender skulle være en klassiker, som matchede Gemalens og min kalendere...

I morgen går jeg i gang med at montere med stivlærred, strygevlies og bagbeklædning. Jeg tror nok, jeg quilter/patchworker bagsiden, men det er en overvejelse.

Og selvfølgelig skulle den ene engel da ha' sort hår. Ikk' så meget pis... :-D

Af andre klassiske dyder for i dag må vist nævnes, at jeg har spist frokost med Gammelfar, som altid er dejligt selskab. Den stod på Ceasar Salad og clafoutis. 

Der må forøvrigt lige slås et slag for clafoutis - hvilken gudespise!

At noget så simpelt som syltede kirsebær (iblandet lidt Amarenabær, naturligvis) indbagt i en pandekagedej kan smage så forrygende, er mig en gåde...