14 dage i Kina, få verdens lækreste unge (syn's jeg ble' der sagt) og lige med et stå med det liv, jeg og Gemalen har ønsket os... - her, et styks barn. Skriv under der, sæt fingeraftryk der et voilá: Instant family.
Instant karma, instant coffee...
Der sidder en stor bid surrealisme i mig endnu. Det er så virkeligt, så håndgribeligt og alligevel niver jeg mig i min mentale arm og lurer på, om det her virkelig er rigtigt.
Det er nu ikke fordi jeg tænker, at "der kommer nok nogen og henter ham, når vi er færdige med at passe ham" - hjernen har helt klart styr på den side af tingene, men oplevelsen af at grænsen mellem drøm og virkelighed er udvisket er i høj grad til stede.
Jeg er ikke sikker på, at jeg kan forklare det bedre...
Jeg er dybt taknemmelig og glad for alle de hilsner og tanker, vi har fået i forbindelse med vores henterejse efter Kejseren. Det varmede helt ned i tæerne, at der sad mennesker rundt i DK og USA og fulgte med på vores færd. Fulgte vores vaklende Bambi-ben ud på familielivets is.
Tak.
Ååhhh MOR Karen - stort og hjerteligt VELKOMMEN helt hjem - for helt hjem må du nu være når du gør dig disse tanker... Anton er smækkerlækker JERES - også helt under huden - og snart har jetlaget forladt jer og om 24 t. tænker du sikkert... hvor og hvordan var livet for 24 dage siden ? :-)
SvarSletikke mere dig og gemal alene tid ( for en periode ) og om 24 år tænker du - og hvor blev han så af ? ;-)
Kærlige tankervirksomheds tanker :-) fnis
Hanne N
campingvognes rengørings kulleret ( forår forår kom nu frem - vi har ventet længe... og her sneer der så indimellem - skrig )
Velkommen hjem og tak for turen :)
SvarSletNyd foråret
Kh Laila