Op af bakke - arrigtrold!

Hvorfor er der bare perioder i ens liv, hvor man skal op af samtlige bakker, skvatte i samtlige mudderhuller og slås for hvert eneste elendige lille skridt?

Nok er sgu nok nu!

1 - Antons sag skal på samråd, da der er sået tvivl om, hvorvidt han er indenfor vores godkendelse. Vi har sagt ja til ham uanset og at vi søger udvidet godkendelse, skulle det være på tale - men sagen skal alligevel på samråd og derfor ved vi faktisk først på mandag/tirsdag, om vi overhovedet får ham.
Jeg har ikke ret ondt i maven over det, for jeg kan ikke forestille mig, at vi IKKE skulle få ham, udvidet godkendelse eller ej, men det irriterer mig voldsomt, at vi skal igennem det gejl også.
Det irriterer mig, at vi skal binde knude på et langt og ledt ventelistehelvede-forløb med lige at skulle have lidt ekstra bøvl, frustration og besvær.
Bevares - vores sagsbehandler er fin og via en telefonsamtale i går sparede hun os for en køretur til Roskilde for at holde møde med hende, da hun ville videreføre vores ord og syn på Antons papirer, men for fanden da også!

2 - Byggesagen er blevet afvist.
Før jul søgte vi byggetilladelse til en førstesal med ekstra 80 kvm. Jeg havde møjsommeligt pløjet husets skøde igennem og mente ikke, jeg så nogle servitutter. Jeg ringede til Teknisk Forvaltning og blev her fortalt, at der forelå ikke noget dem bekendt på vores matrikel - jeg fik en udskrift fra tingbogen, hvilket fremførte en servitut, der så ophævet og dermed ugyldig ud.
Men, jeg har læst skødet som Fanden læser Biblen og afslaget påpeger, at byggesagen overtræder begge servitutter for fuld skrue... - arj, altså!
Nå, det kostede da endnu en nattesøvn, for jeg begyndte at spekulere over, hvordan fanden jeg kunne have overset de servitutter.
Et mentalt blik i min indre kalender gav svaret: Jeg ringede til Teknisk Forvaltning få dage inden jeg dørkede med stress - jeg har sandsynligvis været så træt og smadret, at jeg ikke har vidst, hvor gammel jeg var! Endnu mindre hvad jeg skulle kikke efter i skødet!
Det største irritationsmoment er - sgu fanden og helvede - bare, at det har kostet os 36.000!!!! - i arkitekttegninger, som sandsynligvis er ubrugelige, fordi vi ikke må bygge førstesal på huset, må ikke hæve taghældningen og fordi bygningsprocenten  overskrides med skide 8 %.

Men, der er dog lidt positivt: Byggemand Bob på Teknisk Forvaltning kunne oplyse, at begge servitutter er begæret af arkitekten, hvis huse dog ikke betragtes som værende så bevaringsværdige, at man ikke må pille i dem. :-) Han mente nok, at vi kunne komme igennem med vores ønske om førstesal, da husenes størrelse og byggestil dels kræver en udvidelse for at matche en moderne familie og dels er det vanskeligt at lave en fornuftig tilbygning, uden at nedlægge rum i det eksisterende hus...
Og hvordan løser vi så det?
Jo, den lokale godsejer har påtale-ret som det så fint hedder, da husene er udstykket på hans jorder. Derfor har vi forfattet en skrivelse til ham, hvori vi beder ham sige god for vores byggeri samt acceptere en eventuel direkte ophævelse af de gamle servitutter for at matche moderne krav til boliger i et attraktivt boligområde. Javist, Fru Hansen har godt nok svunget den store pen. :-)
Det vil koste os 1400,- at få ophævet servitutten, men nu må vi se, om vi kommer igennem. Brevet blev lagt i godsejerens postkasse her i eftermiddags.

Så, vi knokler videre... -men det er sgu træls.
Sgu.
Altså.