onsdag den 5. januar 2011

Den første bakketop er nået - stædighed betaler sig.

I dag kom sagsbehandlerens noter fra telefonmødet - det så meget pænt ud, så dem kan vi godt være bekendt at være repræsenteret af på samrådet på mandag.

Så der er ro på - vi må blot vente.
Jeg har det ærlig talt noget ambivalent med ventetid, - konceptet at vente. Puha, jeg er godt klar over, at man også kan vente på noget godt, men det faktum, at venten piller dynamik ud af en handling...- det har jeg sgu svært ved.

Byggesag:
Det meget formelle - og skal jeg sige det selv - nydeligt formulerede brev, vi droppede i godsejerens postkasse i går, er kommet retur som .pdf-fil.
I den medhørende mail står der blot: Hej - jeg har ingen indvendinger mod jeres byggeri - held og lykke. Se vedhæftede fil.

Filen indeholder en scanning af brevet, hvorpå godsejeren har skrevet, at han siger god for en ophævelse af deklarationen og at han ønsker os held og lykke med byggeriet.
Hurra!!!!!

Så, fil og mail er videresendt til Byggemand Bob på Tek. Forv. - nu kører bussen sgu!

Jeg kan forestille mig,a t vi skal have en nabo-høring, men det skal vist kun omfatte de ejere afsamme type hus som os; dvs. max 6-7 andre huse end os og vores nærmeste naboer, som jeg har clearet med for længe siden. :-) Men, for fanden, jeg er fortrøstningsfuld.
Vores søde entrepenør mener endvidere, at han kan lokke arkitekten til at slå lidt ekstra streger påtegningerne, så vi kan komme ned på den max. byggeprocent eller i hvert fald så langt ned, at vi kan søge en dispensation.

Sten er åbenbart til at flytte og mudderhuller til at komme op af igen.

"Why do we fall, Bruce?", Mr. Wayne asked.
"So we can learn to pick ourselves up."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar