En ny uge truer

Helt så slemt er det ikke.
Ulig sidste uge har jeg "kun" 3 dage med "efter skole-aftaler", hvoraf de to af dem er mødeaktivitet (neeeeeei, hvor hygsomt!) og zumba på fredag.
Jeps, jeg skrev zumba. Mig, der ellers sådan i mit stille sind har tænkt "overopgejlet opreklameret zeitgeist tendensiøst dansefniller, som skal få småfede parcelhusfruer til at svinge lidt med overflødighedshornene iført latinospandex" om zumba og bagefter tænkt "motorik-knold" om mig selv skal sgu danse zumba på fredag sammen med kollegerne.
Nå vi får se - og nej; der kommer fandme ikke billeder af det! Nix!

Anyway; gemalen holdt fødselsdag i går og det var som det skulle være: Hyggeligt og dejligt, masser af grin og endnu et par smadrede fer-og-not i gulvet ovenpå heftige kampe i Kinect Sports.
Niecen gik i kasserne med Antontøj. Der blev aet og klappet på det hele. Dejligt at se, at hun glæder sig så meget til at se ham. Hun mente godt nok, at en skøn brun og lillablomstret natdragt var FOR tøset... - trist, lille skat, for det synes hans mor ikke. :-D

Jeg kan ikke helt lade være med at tænke på - og føle mig særdeles glad for, at vi nåede "i mål", inden vores godkendelse udløb. Jeg har strøtænkt over, hvordan det måtte være at sidde på kursus igen sammen med folk, der er helt nye i det her game - det er jo to vidt forskelllige verdener med tonsvis af tanker og erfaringer imellem sig. Javist, der er et fælles fodslag i ønsket om barn, men efter 5 år på venteliste + yderligere tid i godkendelsesfaserne, så er der vist tænkt og overvejet og reflekteret over dette og hint. Jeg ville tage afsted og få noget ud af det, såmæd - men irritationen over måske at skulle pille en masse gammelt overvejet og fordøjet frem, ville nok være overvældende. Jeg ville ikke kunne holde min kæft og det ville absolut ikke være synderlig fantastisk, hvis jeg fik en hjerneblødning og åbnede op for sluserne i forhold til adoption, bureauer, fremgangsmåder, forventninger og andet godt...
Stakkels de nye, der skulle møde mig med 5 års ventebagage... - ville de overhovedet turde fortsætte med at ansøge om adoption?

Min værste arrigtrold over DA og det umanerligt sløve system blev lagt lidt på hylden med fredagens vaskeprojekt; en kæmpe kasse Doplo-klodser, som en kollega kom med. Der var så mange klodser, at de måtte i vaskemaskinen á 2 omgange (vi har altså en 8 kg. maskine!) og dem satte jeg mig ned og tørrede af, hver og en. SÅ var jeg dampet af.
Niecen og jeg tæmte dem ud på gulvet ALLESAMMEN i går aftes. Mental note to self: Læg et lagen under, INDEN klodserne hældes ud, så de lettere kan samles op igen...

Jeg har en stærk forventning om, at der SKAL være noget godt i mailboksen fra DA i morgen... - det skal der simpelthen være.
BASTA.