onsdag den 12. januar 2011

On the road

Pyh, en uge - og den er ikke ovre endnu!

I mandags fik livet endnu en tur i vridemaskinen, dog på den superfede måde: Vi fik Anton for real! NU handler det kun om at få hentet ham i en vis fart!

Derudover havde jeg mailet den lokale landinspektør, som også lige ringede mandag. Byggeriet er igen på skinner.
Det brev, jeg havde fra godsejeren,  trylles om til en specialformular med underskrift på og så kan den tinglyses, hvilket medfører, at vi må bygge i 2 etager og få den taghældning, vi har brug for.
Nu tilbagestår så at gå en tur rundt til alle på vejen og få deres accept af, at vi bebygger vores grund med 7,9 % over de tilladte 20% (endnu en gammel åndet servitut), så vi kan søge byggetilladelse med dispensation.

Alt i alt endte mandagen med følelsen af,at vi havde vundet lidt i lotto.

Nattesøvnen var så en anden sag:
Jeg rodede rundt.
Dynen var for varm, for kold, for bøvlet og bare forkert. Tankerne væltede rundt - stumper af sange og melodier, overvejelser om Antons nye lægepapirer, rejse, forberedelse... - alt muligt, der ikke hang sammen med anden fællesnævner end at jeg enten havde været "igennem" det eller skulle til det.

Tirsdag blev endnu en lang dag, der sluttede med et totalt skodmøde, hvor man endnu engang må undre sig over det offentlige system. Vi hakkes for at have verdens dyreste folkeskole og på grund af en regel om EU-udbud og offentlige indkøbsregler kommer kommunens skolebøger nu til at koste 8 % mere.
Til Helvede med SKI-aftaler!
Hold da kæft,hvor min indre ellers meget diminutive liberalist for i flint! Mage til monopol-kultur!

I morges havde jeg følgende planer for dagen: Timer, møde/julefrokost, evt. træning og derefter hjem og lige fikse det sidste til Gammelfars runde fødselsdag i morgen. Jeg har lagt i kakkkelovnen til ren børnefødselsdag med boller, varm kakao og lagkage. Den vårhare - the big 3-0! :-D LOL
Jeg kunne mærke på vej til skole, at nu skulle jeg lige luge ud i aftalerne, for nu var læsset anstrengt, så ud med træning og så så tingene lidt bedre ud. Nu står bollerne til efterhævning og om lidt er der ro på sølvet igen.

I morgen venter blot 5 lektioner og så hjem og lægge sidste hånd på La Glace's Sportskage og lave varm kakako - og så er vi kørende.

Fredag har jeg lovet min ryg at tage en svømmetur og så kommer den pukkelryggede til Gemalens fødselsdag lørdag eftermiddag.
Puha - lige nu er jeg så glad for, at det elskelige væsen kikkede mig dybt i øjnene og mentalt klaskede mig op af væggen i søndags med ordene: "Hvordan kan vi lette arbejdsbyrden mest med min fødselsdag?! Bare sig til!"
Min første tanke fløj ud af klappen: "Mad udefra!"
Som sagt, så gjort.

Jeg har lavet en gang is og har kransekagemasse parat til bagning - resten kommer serveringsklart på fade.
Vi så godte li!!!!!

Men hvad kan jeg lære af denne uge?

Jeg skal ikke have en aftale efter arbejde hver dag - det holder jeg ikke til.
Jeg skal have min. en dag om ugen, hvor jeg ikke skal noget - heller ikke træning eller kaffe-noget. Jeg skal have fri til at smække stængerne op og lave ingenting. Og jeg mener INGENTING.

Hold da lige op, hvor har jeg stadig meget at lære...

1 kommentar:

  1. Kære Karen

    Bare rolig, når I er landet hjemme med Anton, vil hans tilstedeværelse også fysisk i dit liv gøre, at du stopper med at lave aftaler. De små rødder er formidable til at lære os travle hektiske altidhavende-planer-kvinder, at det ikke behøver være sådan.

    Kram
    Anne-Mette

    SvarSlet