Dette blev engang sagt om Søren Pind:
Du er altid god for et slagsmål, og hvis der ikke lige er et i nærheden, så laver du da bare et selv!
For Satan da!
27 eder og forbandelser!
I dag er vores sag på samråd. Det er fint nok, for jeg havde indstillet mig på, at så får vi svar i morgen.
Det tog noget tid at komme dertil. Og acceptere, at det sgu var okay.
Men, man kan jo altid vælte læsset selv, ikk'?
Til middag fik jeg at vide, at der nok var nye info omkring vores sag. Lidt over middag er DA's telefoner sgu lukkede og jeg har kimet dem ned det meste af eftermiddagen og tilsidst endt med at sende en mail... - ring så, for helvede!
Jeg ringede til sagsbehandleren, da jeg kom hjem - heller ikke noget svar andet end den infame telefonsvarer.
Jo flere gange, jeg fik fat i telefonsvarerne, desto mere elektrisk blev min indre dramaqueen, der iden grad nåede at få kørt sig selv op i et begyndende angstanfald.
Og hvorfor?
Fordi jeg lige pludselig kunne se i ånden, at samrådet havde fået de nye oplysninger (hvis der ER nogen), inde vi havde fået dem at se og evt. kunne udtale os på dem. Fordi jeg kunne se, at de måske ville tage en skæbnesvanger beslutning uden at jeg havde en finger med i regnestykket...
Fordi samrådet kunne dømme os ude, mens vi ikke var på banen.
Hold da kæft, hvor jeg hader det her. Jeg omtaler bevidst Anton som "vores adoptionssag", fordi jeg ikke kan bære relationen bare i navnet, hvis det går galt. Gemalen telefonerer i skrivende øjeblik med en ven og taler med sikkerhed i stemmen og klokkeren overbevisning om, at selvfølgelig er han da Far til en søn, der hedder Anton ZhuXuan og skal hentes i Beijing lige om straks?!?!
Jeg hader uvisheden og systemets fratagelse af min handlingsevne - jeg har sagt mit i et notat til samrådet og derefter er det så op til de 3 kloge hoveder at afgøre, om han skal være vores søn.
Er det menneskeværdigt? Er det retfærdighed overfor voksne, veluddannede og fornuftige mennesker, der bevidst, klart og rationelt har taget en beslutning?
Måske. Lige nu er jeg ikke sikker. Lige nu opfatter jeg det som tortur af værste skuffe.
Jeg har set et glimt af det familieliv, jeg higer efter og et glimt af det barn, som kan indtræde i vores liv- og det kan fratages mig med et pennestrøg og en samrådsbeslutning.
Hvis jeg skal tænke karmisk, skal jeg tænke, at der er en grund til, at drengen har valgt os. At Universet har udvalgt denne dreng til os. At der er en grund til at vi skal møde disse udfordringer. At vi skal vokse af disse udfordringer og lære af dem.
NU ringede sagsbehandleren sgu!
Vi har fået ham!
Hurra!!!!
mandag den 10. januar 2011
søndag den 9. januar 2011
Kære Univers
Jeg ønsker mig, at tingene til samrådet går glat igennem i morgen.
Jeg ønsker mig, at uanset hvad samrådet måtte mene om ZhuXuan og hans papirer, så finder han vej til os og vi til ham i morgen.
Jeg ønsker mig, at samrådet vurderer, at vi må få hinanden i morgen.
Det ønsker jeg mig, kære Univers.
Tak.
Jeg ønsker mig, at uanset hvad samrådet måtte mene om ZhuXuan og hans papirer, så finder han vej til os og vi til ham i morgen.
Jeg ønsker mig, at samrådet vurderer, at vi må få hinanden i morgen.
Det ønsker jeg mig, kære Univers.
Tak.
lørdag den 8. januar 2011
Selv-være i rundbuestil
Selv-være - velvære.
Jeg hader at være sjusket. Det er som om mine velstandskilo bliver forstørret af sjusk og derfor gider jeg altså godt bruge lidt tid på at se ordentlig ud. Altså så ordentlig som jeg nu kan, når man også er en buldrebasse, der roder, larmer og sviner. :-)
Bevares - jeg havde 3 år i gymnasiet, hvor jeg var så beskidt, sjusket og nok nærmest uappetitlig, som jeg kunne, men der var nok også mere rod i hovedet end både jeg og min omverden troede var muligt.
Jeg gider ikke pletter på mit tøj, forvaskede klude der nok er elskede men hamrende uklædelige og jeg gider ikke grimme sko. Lige nu - i skrivende stund er neglelakken godt laset, men jeg har været i svømmehallen 2 gange i går + ryddet og smidt ud af skabe og skuffer, og det kan selv den mest kunstfærdige underlak, farve x2 + overlak ikke holde til.
Så her til morgen futtede jeg ned til min gode frisør. Hun er en skøn dame, der taler lige så højt og griner lige så meget som mig. Hun ved, hvordan sådan nogle damer som mig - skummetmællksbleg om vinteren, svagt gylden om sommeren og som sagt bygget i dansk rundbuestil - skal have styr på garnet. Hun har sat saksen i håret på mig mange gange og normalt skal det lysnes godt og grundigt, så det fine fehår får lidt stivelse.
Ikke i dag. Slut med de lyse striber for en tid, synes jeg.
Dagens selv-velværetur i frisørstolen endte med mørke nøddefarver/brændte karameltoner og alle mine Farmor-krøller kom til live igen.
Ahh, at blive klippet og farvet og få hovedbundsmassage og og og.... ahhhhh. Det er velvære, sel-være. Det er egenomsorg og jeg føler mig så godt tilpas bagefter.
Sel-være var i går at gå i svømmehallen med en god kollega og veninde og få luftet svømmefødderne igen. Bare stryge gennem vandet, slå hjernen fra og lade kroppen arbejde.
Sel-være efter frisøren var at få fundet en fantastisk gave til Gemalen og spotte lidt lækkert guf i Mr's dameafdeling til mig selv.
For år tilbage invisterede jeg i Trinny Woodall og Suzannah Constantine's bog "What Not to Wear" og sanerede mit klædeskab derefter. Meget røg ud og jeg lærte at klæde mig, så jeg følte mig godt tilpas i alle situationer. Der var farver, der røg ud og som aldrig kommer ind i skabet igen, uanset hvor smukke jeg så synes, de er. Med bleg hud, let rødme og røde toner i håret, så skal jeg bare holde mig laaaaangt væk fra koral-farver, orange, gule og tomatrøde farver. Blege pasteller - farvel! Med store overarme og skuldre, store nød*** og en ryg som Michael Phelps er rullekraver, tyk strik, rund hals og bredt stumpetøj bare strengt forbudt. Det samme gælder brede stumpebukser, berberditto og slimfit jeans, der ikke stoppes ned i store støvler og styles med en lang, løs top. Jeg får en ladeport så stor og bliver en lavbenet høne for resten af pengene.
Nu vil jeg fortsætte inde i klædeskabet - der må sgu være noget, der trænger til at komme ud.
Gad vide, om det er foråret, der inspirerer til udsmidning?
Jeg hader at være sjusket. Det er som om mine velstandskilo bliver forstørret af sjusk og derfor gider jeg altså godt bruge lidt tid på at se ordentlig ud. Altså så ordentlig som jeg nu kan, når man også er en buldrebasse, der roder, larmer og sviner. :-)
Bevares - jeg havde 3 år i gymnasiet, hvor jeg var så beskidt, sjusket og nok nærmest uappetitlig, som jeg kunne, men der var nok også mere rod i hovedet end både jeg og min omverden troede var muligt.
Jeg gider ikke pletter på mit tøj, forvaskede klude der nok er elskede men hamrende uklædelige og jeg gider ikke grimme sko. Lige nu - i skrivende stund er neglelakken godt laset, men jeg har været i svømmehallen 2 gange i går + ryddet og smidt ud af skabe og skuffer, og det kan selv den mest kunstfærdige underlak, farve x2 + overlak ikke holde til.
Så her til morgen futtede jeg ned til min gode frisør. Hun er en skøn dame, der taler lige så højt og griner lige så meget som mig. Hun ved, hvordan sådan nogle damer som mig - skummetmællksbleg om vinteren, svagt gylden om sommeren og som sagt bygget i dansk rundbuestil - skal have styr på garnet. Hun har sat saksen i håret på mig mange gange og normalt skal det lysnes godt og grundigt, så det fine fehår får lidt stivelse.
Ikke i dag. Slut med de lyse striber for en tid, synes jeg.
Dagens selv-velværetur i frisørstolen endte med mørke nøddefarver/brændte karameltoner og alle mine Farmor-krøller kom til live igen.
Ahh, at blive klippet og farvet og få hovedbundsmassage og og og.... ahhhhh. Det er velvære, sel-være. Det er egenomsorg og jeg føler mig så godt tilpas bagefter.
Sel-være var i går at gå i svømmehallen med en god kollega og veninde og få luftet svømmefødderne igen. Bare stryge gennem vandet, slå hjernen fra og lade kroppen arbejde.
Sel-være efter frisøren var at få fundet en fantastisk gave til Gemalen og spotte lidt lækkert guf i Mr's dameafdeling til mig selv.
For år tilbage invisterede jeg i Trinny Woodall og Suzannah Constantine's bog "What Not to Wear" og sanerede mit klædeskab derefter. Meget røg ud og jeg lærte at klæde mig, så jeg følte mig godt tilpas i alle situationer. Der var farver, der røg ud og som aldrig kommer ind i skabet igen, uanset hvor smukke jeg så synes, de er. Med bleg hud, let rødme og røde toner i håret, så skal jeg bare holde mig laaaaangt væk fra koral-farver, orange, gule og tomatrøde farver. Blege pasteller - farvel! Med store overarme og skuldre, store nød*** og en ryg som Michael Phelps er rullekraver, tyk strik, rund hals og bredt stumpetøj bare strengt forbudt. Det samme gælder brede stumpebukser, berberditto og slimfit jeans, der ikke stoppes ned i store støvler og styles med en lang, løs top. Jeg får en ladeport så stor og bliver en lavbenet høne for resten af pengene.
Nu vil jeg fortsætte inde i klædeskabet - der må sgu være noget, der trænger til at komme ud.
Gad vide, om det er foråret, der inspirerer til udsmidning?
onsdag den 5. januar 2011
Den første bakketop er nået - stædighed betaler sig.
I dag kom sagsbehandlerens noter fra telefonmødet - det så meget pænt ud, så dem kan vi godt være bekendt at være repræsenteret af på samrådet på mandag.
Så der er ro på - vi må blot vente.
Jeg har det ærlig talt noget ambivalent med ventetid, - konceptet at vente. Puha, jeg er godt klar over, at man også kan vente på noget godt, men det faktum, at venten piller dynamik ud af en handling...- det har jeg sgu svært ved.
Byggesag:
Det meget formelle - og skal jeg sige det selv - nydeligt formulerede brev, vi droppede i godsejerens postkasse i går, er kommet retur som .pdf-fil.
I den medhørende mail står der blot: Hej - jeg har ingen indvendinger mod jeres byggeri - held og lykke. Se vedhæftede fil.
Filen indeholder en scanning af brevet, hvorpå godsejeren har skrevet, at han siger god for en ophævelse af deklarationen og at han ønsker os held og lykke med byggeriet.
Hurra!!!!!
Så, fil og mail er videresendt til Byggemand Bob på Tek. Forv. - nu kører bussen sgu!
Jeg kan forestille mig,a t vi skal have en nabo-høring, men det skal vist kun omfatte de ejere afsamme type hus som os; dvs. max 6-7 andre huse end os og vores nærmeste naboer, som jeg har clearet med for længe siden. :-) Men, for fanden, jeg er fortrøstningsfuld.
Vores søde entrepenør mener endvidere, at han kan lokke arkitekten til at slå lidt ekstra streger påtegningerne, så vi kan komme ned på den max. byggeprocent eller i hvert fald så langt ned, at vi kan søge en dispensation.
Sten er åbenbart til at flytte og mudderhuller til at komme op af igen.
"Why do we fall, Bruce?", Mr. Wayne asked.
"So we can learn to pick ourselves up."
Så der er ro på - vi må blot vente.
Jeg har det ærlig talt noget ambivalent med ventetid, - konceptet at vente. Puha, jeg er godt klar over, at man også kan vente på noget godt, men det faktum, at venten piller dynamik ud af en handling...- det har jeg sgu svært ved.
Byggesag:
Det meget formelle - og skal jeg sige det selv - nydeligt formulerede brev, vi droppede i godsejerens postkasse i går, er kommet retur som .pdf-fil.
I den medhørende mail står der blot: Hej - jeg har ingen indvendinger mod jeres byggeri - held og lykke. Se vedhæftede fil.
Filen indeholder en scanning af brevet, hvorpå godsejeren har skrevet, at han siger god for en ophævelse af deklarationen og at han ønsker os held og lykke med byggeriet.
Hurra!!!!!
Så, fil og mail er videresendt til Byggemand Bob på Tek. Forv. - nu kører bussen sgu!
Jeg kan forestille mig,a t vi skal have en nabo-høring, men det skal vist kun omfatte de ejere afsamme type hus som os; dvs. max 6-7 andre huse end os og vores nærmeste naboer, som jeg har clearet med for længe siden. :-) Men, for fanden, jeg er fortrøstningsfuld.
Vores søde entrepenør mener endvidere, at han kan lokke arkitekten til at slå lidt ekstra streger påtegningerne, så vi kan komme ned på den max. byggeprocent eller i hvert fald så langt ned, at vi kan søge en dispensation.
Sten er åbenbart til at flytte og mudderhuller til at komme op af igen.
"Why do we fall, Bruce?", Mr. Wayne asked.
"So we can learn to pick ourselves up."
tirsdag den 4. januar 2011
Op af bakke - arrigtrold!
Hvorfor er der bare perioder i ens liv, hvor man skal op af samtlige bakker, skvatte i samtlige mudderhuller og slås for hvert eneste elendige lille skridt?
Nok er sgu nok nu!
1 - Antons sag skal på samråd, da der er sået tvivl om, hvorvidt han er indenfor vores godkendelse. Vi har sagt ja til ham uanset og at vi søger udvidet godkendelse, skulle det være på tale - men sagen skal alligevel på samråd og derfor ved vi faktisk først på mandag/tirsdag, om vi overhovedet får ham.
Jeg har ikke ret ondt i maven over det, for jeg kan ikke forestille mig, at vi IKKE skulle få ham, udvidet godkendelse eller ej, men det irriterer mig voldsomt, at vi skal igennem det gejl også.
Det irriterer mig, at vi skal binde knude på et langt og ledt ventelistehelvede-forløb med lige at skulle have lidt ekstra bøvl, frustration og besvær.
Bevares - vores sagsbehandler er fin og via en telefonsamtale i går sparede hun os for en køretur til Roskilde for at holde møde med hende, da hun ville videreføre vores ord og syn på Antons papirer, men for fanden da også!
2 - Byggesagen er blevet afvist.
Før jul søgte vi byggetilladelse til en førstesal med ekstra 80 kvm. Jeg havde møjsommeligt pløjet husets skøde igennem og mente ikke, jeg så nogle servitutter. Jeg ringede til Teknisk Forvaltning og blev her fortalt, at der forelå ikke noget dem bekendt på vores matrikel - jeg fik en udskrift fra tingbogen, hvilket fremførte en servitut, der så ophævet og dermed ugyldig ud.
Men, jeg har læst skødet som Fanden læser Biblen og afslaget påpeger, at byggesagen overtræder begge servitutter for fuld skrue... - arj, altså!
Nå, det kostede da endnu en nattesøvn, for jeg begyndte at spekulere over, hvordan fanden jeg kunne have overset de servitutter.
Et mentalt blik i min indre kalender gav svaret: Jeg ringede til Teknisk Forvaltning få dage inden jeg dørkede med stress - jeg har sandsynligvis været så træt og smadret, at jeg ikke har vidst, hvor gammel jeg var! Endnu mindre hvad jeg skulle kikke efter i skødet!
Det største irritationsmoment er - sgu fanden og helvede - bare, at det har kostet os 36.000!!!! - i arkitekttegninger, som sandsynligvis er ubrugelige, fordi vi ikke må bygge førstesal på huset, må ikke hæve taghældningen og fordi bygningsprocenten overskrides med skide 8 %.
Men, der er dog lidt positivt: Byggemand Bob på Teknisk Forvaltning kunne oplyse, at begge servitutter er begæret af arkitekten, hvis huse dog ikke betragtes som værende så bevaringsværdige, at man ikke må pille i dem. :-) Han mente nok, at vi kunne komme igennem med vores ønske om førstesal, da husenes størrelse og byggestil dels kræver en udvidelse for at matche en moderne familie og dels er det vanskeligt at lave en fornuftig tilbygning, uden at nedlægge rum i det eksisterende hus...
Og hvordan løser vi så det?
Jo, den lokale godsejer har påtale-ret som det så fint hedder, da husene er udstykket på hans jorder. Derfor har vi forfattet en skrivelse til ham, hvori vi beder ham sige god for vores byggeri samt acceptere en eventuel direkte ophævelse af de gamle servitutter for at matche moderne krav til boliger i et attraktivt boligområde. Javist, Fru Hansen har godt nok svunget den store pen. :-)
Det vil koste os 1400,- at få ophævet servitutten, men nu må vi se, om vi kommer igennem. Brevet blev lagt i godsejerens postkasse her i eftermiddags.
Så, vi knokler videre... -men det er sgu træls.
Sgu.
Altså.
Nok er sgu nok nu!
1 - Antons sag skal på samråd, da der er sået tvivl om, hvorvidt han er indenfor vores godkendelse. Vi har sagt ja til ham uanset og at vi søger udvidet godkendelse, skulle det være på tale - men sagen skal alligevel på samråd og derfor ved vi faktisk først på mandag/tirsdag, om vi overhovedet får ham.
Jeg har ikke ret ondt i maven over det, for jeg kan ikke forestille mig, at vi IKKE skulle få ham, udvidet godkendelse eller ej, men det irriterer mig voldsomt, at vi skal igennem det gejl også.
Det irriterer mig, at vi skal binde knude på et langt og ledt ventelistehelvede-forløb med lige at skulle have lidt ekstra bøvl, frustration og besvær.
Bevares - vores sagsbehandler er fin og via en telefonsamtale i går sparede hun os for en køretur til Roskilde for at holde møde med hende, da hun ville videreføre vores ord og syn på Antons papirer, men for fanden da også!
2 - Byggesagen er blevet afvist.
Før jul søgte vi byggetilladelse til en førstesal med ekstra 80 kvm. Jeg havde møjsommeligt pløjet husets skøde igennem og mente ikke, jeg så nogle servitutter. Jeg ringede til Teknisk Forvaltning og blev her fortalt, at der forelå ikke noget dem bekendt på vores matrikel - jeg fik en udskrift fra tingbogen, hvilket fremførte en servitut, der så ophævet og dermed ugyldig ud.
Men, jeg har læst skødet som Fanden læser Biblen og afslaget påpeger, at byggesagen overtræder begge servitutter for fuld skrue... - arj, altså!
Nå, det kostede da endnu en nattesøvn, for jeg begyndte at spekulere over, hvordan fanden jeg kunne have overset de servitutter.
Et mentalt blik i min indre kalender gav svaret: Jeg ringede til Teknisk Forvaltning få dage inden jeg dørkede med stress - jeg har sandsynligvis været så træt og smadret, at jeg ikke har vidst, hvor gammel jeg var! Endnu mindre hvad jeg skulle kikke efter i skødet!
Det største irritationsmoment er - sgu fanden og helvede - bare, at det har kostet os 36.000!!!! - i arkitekttegninger, som sandsynligvis er ubrugelige, fordi vi ikke må bygge førstesal på huset, må ikke hæve taghældningen og fordi bygningsprocenten overskrides med skide 8 %.
Men, der er dog lidt positivt: Byggemand Bob på Teknisk Forvaltning kunne oplyse, at begge servitutter er begæret af arkitekten, hvis huse dog ikke betragtes som værende så bevaringsværdige, at man ikke må pille i dem. :-) Han mente nok, at vi kunne komme igennem med vores ønske om førstesal, da husenes størrelse og byggestil dels kræver en udvidelse for at matche en moderne familie og dels er det vanskeligt at lave en fornuftig tilbygning, uden at nedlægge rum i det eksisterende hus...
Og hvordan løser vi så det?
Jo, den lokale godsejer har påtale-ret som det så fint hedder, da husene er udstykket på hans jorder. Derfor har vi forfattet en skrivelse til ham, hvori vi beder ham sige god for vores byggeri samt acceptere en eventuel direkte ophævelse af de gamle servitutter for at matche moderne krav til boliger i et attraktivt boligområde. Javist, Fru Hansen har godt nok svunget den store pen. :-)
Det vil koste os 1400,- at få ophævet servitutten, men nu må vi se, om vi kommer igennem. Brevet blev lagt i godsejerens postkasse her i eftermiddags.
Så, vi knokler videre... -men det er sgu træls.
Sgu.
Altså.
søndag den 2. januar 2011
2011 - dag 2
DanAdopt åbner kontoret igen i morgen. Dte kan kun gå for langsomt med at få sat skub i sagerne.
Jeg har opsnuset, at Region Sjælland har samråd d. 10. januar - Gemalens fødselsdag, så vi må lige tage en uge mere, inden vi ved, hvor vi står mht. godkendelse/udvidet godkendelse, papirer og alt det hejs.
DA har fået vores accept og de lovede at give samrået besked inden jul, så det håber jeg, de har gjort.
Det kan kun gå for langsomt.
Hvorfor er det med visse søndage, at de bare skal smutte, så hjulene igen kan begynde at snurre?
Jeg har opsnuset, at Region Sjælland har samråd d. 10. januar - Gemalens fødselsdag, så vi må lige tage en uge mere, inden vi ved, hvor vi står mht. godkendelse/udvidet godkendelse, papirer og alt det hejs.
DA har fået vores accept og de lovede at give samrået besked inden jul, så det håber jeg, de har gjort.
Det kan kun gå for langsomt.
Hvorfor er det med visse søndage, at de bare skal smutte, så hjulene igen kan begynde at snurre?
Venteliste Kina - opdateret den 6. december 2010
Sådan læser du listenSagerne kommer på listen (nederst) snarest efter valg af land. Sagerne slettes fra listen, når hele gruppen har accepteret børn.
Sagerne bliver flyttet fra den nederste del af listen - Sager under forberedelse - til den øvre del, når sagen bliver sendt til CCAA. Tidsrummet mellem godkendelsesdato og log-in dato kan variere meget fra sag til sag. Bl.a. afhænger det af, hvor hurtigt vi får dokumenterne fra ansøgerne, så vi kan klargøre dem. Log-in datoen noterer vi her på listen, så snart vi får kendskab til den.
NYT: Sager slettes fra listen, når børnepapirerne fra CCAA er modtaget i DanAdopt.
Klik her for at se vores oversigt over, hvordan matchningen i CCAA er forløbet månedsvis.
Sagerne bliver flyttet fra den nederste del af listen - Sager under forberedelse - til den øvre del, når sagen bliver sendt til CCAA. Tidsrummet mellem godkendelsesdato og log-in dato kan variere meget fra sag til sag. Bl.a. afhænger det af, hvor hurtigt vi får dokumenterne fra ansøgerne, så vi kan klargøre dem. Log-in datoen noterer vi her på listen, så snart vi får kendskab til den.
NYT: Sager slettes fra listen, når børnepapirerne fra CCAA er modtaget i DanAdopt.
Klik her for at se vores oversigt over, hvordan matchningen i CCAA er forløbet månedsvis.
Sagsnummer | Godkendelse modtaget i DanAdopt | CCAA log-in dato | Gruppe nummer |
| 9737 | 13-01-06 | 26-05-06 | |
| 9805 | 18-01-06 | 26-05-06 | 1 |
9661 | 23-02-06 | 26-05-06 | HER STÅR VI - og har sagt ja til ham! |
Jeg vil jo bare så gerne.... Suuuuukkkkk...... |
lørdag den 1. januar 2011
2011 - dag 1
Godt nytår.
Jeg sad og småsov i sofaen til Svigermor allerede kl. lidt i 11 og kæmpede med at holde mig vågen. Måtte ud en tur og se på det fyrværkeri, som er så smukt, men som jeg egentlig nok er ret bange for. Jeg kan ikke lide de høje knald, jeg bliver nervøs, når Gemalen kommer i nærheden af batterier og raketter med en tændt lighter... - nytårsaften er bare ikke mig.
Så mit nytårsfestivitas sluttede kl. halv 1.
Med lidt ondt i maven, uro i hovedet og en let kvalme. Jeg var hverken fuld eller dum, men hverken bobler eller sushi tiltalte min mave i går. Resultatet er da også at spore idag: En meget urolig mave og en krop, der synes, den skal sove hele tiden.
Jeg er fandeme et skravl.
Men, nu- her sidst på eftermiddagen er jeg vist ved at vågne op til dåd. Vi har været ude at gå tur i det klareste solskin, hvis lys var så skarpt, at intet kunne skjules. Der er piv-glat udenfor. Det er som om sne og asfalt - selv fritskrabede grusfortove - er glaseret med is, så alle os nytårsgængere lignede Bambi på glatis i eftermiddagssolen.
Og maven er ved at være på plads - der er intet som kransekage til sen frokost, der kan rette op på ting! :-D
Men, der kommer dælme til at gå et godt stykke tid, inden jeg skal have sushi igen. Jeg var sgu også dårlig sidst, vi havde spist det.
2011 - et helt nyt år.
Der er nogle faste punkter på kalenderen, men også nogle måske'r. Nogle "vi må se, hvad der sker"-punkter.
Faste punkter:
- Kina-rejse og dermed opgradering fra parforhold til familie.
- Orlov først til mig og så til Gemalen.
- Husombygning og byggerod.
"Måske, vi må se hvad der sker"- punkter:
- Det hvertandet årlige pinsetræf med Svigermors familie. 26 personer i et megasommerhus. Lige nu er det en "måske" - ikke at jeg tør sige det højt endnu, men hvad hvis vi får en lille mand hjem, der slet ikke kan håndtere mange mennesker og som skal skærmes totalt? Er det så smart at tage på familietræf 3 dage?
Der er den fordel, at træffet i år ikke skal foregå et sted i Jylland, som det ellers har gjort de sidste par gange, men små 50 km. herfra. Vi kan altså køre hjem, skulle det komme på tale.
At det også er en "måske" hænger sammen med, at jeg sgu ikke skal have meldt noget håndfast ud, før vi har ham. Det har jeg prøvet og det bliver skudt ned på stedet med diverse argumenter om, at han da skal lære at være i en familie, at de alle nok skal passe på ham, at han da bare har godt at af være sammen med en masse, der elsker ham...
Og alt det der, det ved jeg godt og det vil jeg også gerne have for ham, men han skal da for fanden lige finde ud af, hvem der er hans Far og Mor først, før han indtræder i en familie?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på Vagn Lundbyes smukke fortælling om nordamerikanske indianeres familiemønster - at barnet gennem opvækst i cirkler oplever, udfordrer og erobrer verden. Først den indre cirkel med blot barnet selv og forældrene, så den nære familie, dernæst stammen og tilsidst verden og universet. Antons "Anton, Far og Mor"-cirkel vil jo være længe undervejs og skrøbelig, og måske ikke stærk nok til at få "familiecirklen" med så hurtigt efter ankomst til DK.
Nå, vi må se, hvad han gør og kan og har brug for.
Men, øv - det fylder. Mestendels fordi jeg levende kan forestille mig, at hvis vi ikke deltager, har jeg en meget skuffet og trist bedstemor, som jo gerne vil have os allesammen med til det familietræf. Det vil jeg også gerne, men Anton kommer dælme først nu.
Jeg kunne have svoret, at der var flere "måske"-punkter, men jeg kan ikke komme i tanke om nogen.
Måske fordi det "måske"-punkt der er, fylder så meget.
Jeg er ellers noget amivalent, for det er jo også en begivenhed, vi i årevis har glædet os til netop at deltage i som forældre og ikke bare som os to.
"Meditate on this, I will..." - Jedimaster Yoda
Ps - jeg ved godt, at jeg lige har gjort det, jeg IKKE ville; nemlig foregribe tingenes gang. ;-D
Jeg sad og småsov i sofaen til Svigermor allerede kl. lidt i 11 og kæmpede med at holde mig vågen. Måtte ud en tur og se på det fyrværkeri, som er så smukt, men som jeg egentlig nok er ret bange for. Jeg kan ikke lide de høje knald, jeg bliver nervøs, når Gemalen kommer i nærheden af batterier og raketter med en tændt lighter... - nytårsaften er bare ikke mig.
Så mit nytårsfestivitas sluttede kl. halv 1.
Med lidt ondt i maven, uro i hovedet og en let kvalme. Jeg var hverken fuld eller dum, men hverken bobler eller sushi tiltalte min mave i går. Resultatet er da også at spore idag: En meget urolig mave og en krop, der synes, den skal sove hele tiden.
Jeg er fandeme et skravl.
Men, nu- her sidst på eftermiddagen er jeg vist ved at vågne op til dåd. Vi har været ude at gå tur i det klareste solskin, hvis lys var så skarpt, at intet kunne skjules. Der er piv-glat udenfor. Det er som om sne og asfalt - selv fritskrabede grusfortove - er glaseret med is, så alle os nytårsgængere lignede Bambi på glatis i eftermiddagssolen.
Og maven er ved at være på plads - der er intet som kransekage til sen frokost, der kan rette op på ting! :-D
Men, der kommer dælme til at gå et godt stykke tid, inden jeg skal have sushi igen. Jeg var sgu også dårlig sidst, vi havde spist det.
2011 - et helt nyt år.
Der er nogle faste punkter på kalenderen, men også nogle måske'r. Nogle "vi må se, hvad der sker"-punkter.
Faste punkter:
- Kina-rejse og dermed opgradering fra parforhold til familie.
- Orlov først til mig og så til Gemalen.
- Husombygning og byggerod.
"Måske, vi må se hvad der sker"- punkter:
- Det hvertandet årlige pinsetræf med Svigermors familie. 26 personer i et megasommerhus. Lige nu er det en "måske" - ikke at jeg tør sige det højt endnu, men hvad hvis vi får en lille mand hjem, der slet ikke kan håndtere mange mennesker og som skal skærmes totalt? Er det så smart at tage på familietræf 3 dage?
Der er den fordel, at træffet i år ikke skal foregå et sted i Jylland, som det ellers har gjort de sidste par gange, men små 50 km. herfra. Vi kan altså køre hjem, skulle det komme på tale.
At det også er en "måske" hænger sammen med, at jeg sgu ikke skal have meldt noget håndfast ud, før vi har ham. Det har jeg prøvet og det bliver skudt ned på stedet med diverse argumenter om, at han da skal lære at være i en familie, at de alle nok skal passe på ham, at han da bare har godt at af være sammen med en masse, der elsker ham...
Og alt det der, det ved jeg godt og det vil jeg også gerne have for ham, men han skal da for fanden lige finde ud af, hvem der er hans Far og Mor først, før han indtræder i en familie?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på Vagn Lundbyes smukke fortælling om nordamerikanske indianeres familiemønster - at barnet gennem opvækst i cirkler oplever, udfordrer og erobrer verden. Først den indre cirkel med blot barnet selv og forældrene, så den nære familie, dernæst stammen og tilsidst verden og universet. Antons "Anton, Far og Mor"-cirkel vil jo være længe undervejs og skrøbelig, og måske ikke stærk nok til at få "familiecirklen" med så hurtigt efter ankomst til DK.
Nå, vi må se, hvad han gør og kan og har brug for.
Men, øv - det fylder. Mestendels fordi jeg levende kan forestille mig, at hvis vi ikke deltager, har jeg en meget skuffet og trist bedstemor, som jo gerne vil have os allesammen med til det familietræf. Det vil jeg også gerne, men Anton kommer dælme først nu.
Jeg kunne have svoret, at der var flere "måske"-punkter, men jeg kan ikke komme i tanke om nogen.
Måske fordi det "måske"-punkt der er, fylder så meget.
Jeg er ellers noget amivalent, for det er jo også en begivenhed, vi i årevis har glædet os til netop at deltage i som forældre og ikke bare som os to.
"Meditate on this, I will..." - Jedimaster Yoda
Ps - jeg ved godt, at jeg lige har gjort det, jeg IKKE ville; nemlig foregribe tingenes gang. ;-D
Abonner på:
Opslag (Atom)