PYHAAAAA

så landede vi igen.

Huset er tomt, med undtagelse af vores søde tømrer og da han er udenfor kategori, er huset tomt.
Vores venner fra USA er rejst hjem igen - det var dejligt at se dem og lidt vemodigt at vide, at der går nogle år, inden vi ses igen.
Det var hårdt at være 4 voksne og 2 børn på en byggeplads, men det gik...

Anton blev døbt i lørdags.
Og jeg var tæt på at aflyse hele balladen lørdag morgen.

Vi stod op til et telt, der sejlede af vand, våde hynder og en have, der på ingen måde indbød til gæster.
Carporten drev af vand.
Alt drev af vand.

Jeg var grædefærdig og overlod både gæster og barn til Gemalen, bare for at se om jeg kunne gøre noget.
Hvilket jeg IKKE kunne.

Så hvad gør man?
Lader hånt om alle regler om samarbejde i sit ægteskab og ringer efter Brormand, der straks starter bilen og kommer springende med lastvognsstropper, pressening og værktøjskassen.
Lastvognsstropper? Hvad fanden skal han med dem? Flette en ny teltdug?
Nix - se selv:


Man spænder jo selvfølgelig teltet op, så vandet kan løbe af.
Og dækker forøvrigt carportens tag til med en stor pressening, så folk kan sidde i tørvejr.

Behøver jeg sige LIFESAVER????

Vi havde for lidt plads og for mange folk, en pølsemand der kom for sent og generel kaosstemning og popcorn overalt.
Men ved I hvad?
Det lod sgu til at folk hyggede sig alligevel.
Man hentede da bare tæpperne bag i bilerne, rykkede stolene lidt tættere sammen og når øllet skummer, så går det jo alligevel.

Men kors, hvor var jeg træt bagefter - mør, øm, flad og træt.

Billeder og filmstrimler ses her:
http://77.215.72.216:3020/MSV2/

Og nu?
Hvad så nu?
Nu skal vi nyde resten af sommeren og være os.
Bare os tre.

Anton leger med sine nye sager - køkkenet var et hit. Peter Plys spilledimsen var et hit.
Vi ser en dreng, der leger selv nu og kan lege så længe, at Mor faktisk begynder at få bare minutter for sig selv.
Det er ikke så sundt for en Mor.
For ved I hvad?
Man kommer jo til at tænke på, hvad der sker, når han bliver større og ikke har så meget brug for MOAR... - kan jeg acceptere kun at have 1 sæt små hænder at holde i?
Man roder med tanker om en til... nemlig ja.
Bare en til....
En til.
Af gangen...