Win-win - eller hva'????

Så slap katten ud af sækken - eller sækken ud af katten.
Man kan jo tage det som man vil...

I torsdags fik Gemalen besked om, at han jvf. vores kommunes regler for ansatte, havde valgt at overflytte ham fra den arbejdsplads, han har været på i snart 10 år til en ny arbejdsplads, der ligger små 30 km.væk.
WHAT??!?!?

Jeg var tosset, rasende og ulykkelig på hans vegne! Det var bare en streg i regningen! Det betyder en hel del omrokeringer i hverdagen for os...
PIS!!!!

For mange mennesker lyder det måske forkælet, idet vi i vores job altid har været fredede og vi i de sidste 10 år har arbejdet i cykelafstand ml. hjem og arbejdsplads. Fyringer har været stort set ikke -eksisterende og jobbet har altid haft det her ry som et job for livet. Lønsedlen var sikret i ansættelsen.
Ovenstående system er i mange år blevet kaldt "job-karussellen", og jeg har altid opfattet det som urimeligt, uværdigt og i den grad krænkende at blive sat på karrusellen og placeret der, hvor kommunen nu mente, ens profil passede. Dertil skal siges, at netop mænd har vist sjældent været placeret i selvsamme karrusel, idet deres tilstedeværelse på arbejdspladserne med årene er blevet sjældnere og sjældnere. Med andre ord - er du mand i jobbet og engageret i dit arbejde, så ser du ikke karrusellen.
Men, men, men - det gjorde gemalen så. På en uværdig og tankeløs facon blev han jongleret rundt i systemet.

Planen herhjemme har været, at Gemalen skulle gå fra på orlov til efteråret og være sammen med Kejseren i små 6 mdr. Men det duer bare ikke at starte et nyt sted og så gå fra efter 4-5 uger og så blive væk så længe.

Derfor er min orlov nu forlænget med 3½ mdr. Fra midt september til efter nytår.

Er det en win-win?
Han får fred og tid til at starte på sit nye job og jeg får endnu mere tid hjemme med min lækre unge.
Men det er tid, han mister med Kejseren. Tid, en far mister med sin søn.
Og mig? jeg er lidt splittet, for jeg kan godt lide mit job, mine unger og mine kolleger - og jeg ville gerne starte i efteråret, men sådan bliver det ikke....

Det skal jeg lige vænne mig til.