Øv.

Nå.
Det er et ord.
Pis.
Er et andet ord.
Satans oss'.
Det er 2 ord.

Og dem har jeg mange af.
De har dog været puttet lidt væk, fordi jeg egentlig ikke syntes, at jeg havde så meget ret til at mene noget som helst.

Faktum er, at et kært og dejligt menneske, jeg holder meget af, skal skilles. Fundamentet for ægteskabet er væk og kampen, som det må siges at have været, er slut. Og tabt.
Jeg mener titusind ting om dem begge to, om deres situation og om hvorfor og hvordan de er havnet der, men mest af alt gør det bare ondt i sjælen for dem.
Jeg har taget mig selv i at overveje, om det var uundgåeligt?
Var bærepillerne stærke nok eller var kampen ulige og for voldsom, for grusom og for ubarmhjertig allerede fra begyndelsen?

Jeg håbede for dem, for ham og for hende. For lyset for enden af den tunnel, vi kommer til at stå i i perioder af livet. For troen på, at det fandeme nok skulle lykkes.
At de ville og skulle lykkes.

Av for satan. Øv. Fuck. Pis. Røv og Guldsand.
ØV!